Yoga for lungesyge borgere

- skånsom yoga

Skånsom yoga for dig med lungesygdom som f.eks. KOL eller astma

Har du KOL, astma eller en anden lungesygdom, og har du lyst til at bevæge dig på en rolig, tryg og skånsom måde? Så er dette hold for dig.

Vi laver hensyntagende yoga, hvor alle kan være med, uanset niveau og dagsform. Øvelserne kan foregå både på gulv og på stol og tilpasses den enkelte.

Forskning viser, at yoga – særligt yoga med fokus på vejrtrækning – kan have en positiv effekt på lungefunktion og fysisk kapacitet hos mennesker med f.eks. KOL. Vi arbejder blandt andet med øvelser, der kan være med til at skabe plads og bevægelighed i brystkassen og understøtte en friere vejrtrækning. Vi laver forskellige vejrtrækningsøvelser og krydrer træningen med blide balanceøvelser, bevægelighed og andre enkle yogaøvelser.

Du behøver ikke være smidig eller have erfaring med yoga – det vigtigste er, at du kommer, som du er.

Hver time afsluttes med en rolig afspænding, så krop og sind får mulighed for at restituere og finde ro.

Praktiske oplysninger; Se nedenfor


Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 450,00

Info

Nummer

271140

Første mødegang

onsdag 06.01.2027, kl. 16.30 - 17.30

Sidste mødegang

onsdag 17.03.2027, kl. 16.30 - 17.30

Antal mødegange

10 mødegange

Adresse

Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2-4, 9560, Hadsund (Lokale 6) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk