Barselskeramik

- med Emilie, der selv er på barsel

Er du på barsel, ligesom mig, og trænger til at komme lidt ud, lave noget kreativt og hygge med andre barslende – og selvfølgelig med baby på sidelinjen?

Så er barselskeramik måske lige noget for dig!

På barselskeramik hos Fuglsø Keramikværksted er der plads til både kreativ fordybelse og alt det, der følger med, når man har en baby med. Her er der plads til bleskift, pludren, amning, flaske, små pauser – og selvfølgelig også keramik.

Du behøver ikke have nogen erfaring med keramik. Der er plads til både dig, der aldrig har haft ler i hænderne før, og dig, der allerede har erfaring.

Tanken med holdet er at skabe et kreativt frirum, hvor du kan komme lidt ud, fordybe dig i noget kreativt og samtidig være sammen med andre på barsel – uden at baby behøver at blive passet imens.

I værkstedet kan du blandt andet arbejde med pladeteknik, kvætseteknik, pølseteknik og andre håndbygningsteknikker. Der er også mulighed for at bruge værkstedets to elektriske drejeskiver.

Emilie – der selv er på barsel -står for kurset og hjælper selvfølgelig med vejledning, idéer og spørgsmål undervejs. Du behøver altså ikke vide på forhånd, hvad du vil lave – vi finder ud af det sammen.

Praktisk
Holdet består af 8 deltagere og forløber over 5 gange.

Der er mulighed for at parkere lige uden for værkstedet, og her kan barnevogne også stå, hvis en lur skal passes ind undervejs.

Værkstedet ligger ca. 5 minutter fra E45-afkørslen ved Onsild, så det er nemt at komme til –også hvis du har lidt længere transport.

Ud over kursusprisen afregnes ler direkte med Fuglsø Keramikværksted efter deres gældende lerpriser. Se under praktiske oplysninger.

I værkstedet er der mikrobølgeovn, puslepude og en sofa.
 
Vi håber, at vi ses til nogle hyggelige timer med ler, babyer og kreativitet!

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 1.150,00

Info

Nummer

262548

Første mødegang

onsdag 28.10.2026, kl. 10.00 - 13.00

Sidste mødegang

onsdag 25.11.2026, kl. 10.00 - 13.00

Antal mødegange

5 mødegange

Adresse

Fuglsø Kreative Værksted, Viborg Landevej 49, Onsild St.by, 9500, Hobro (Kreativ lokale) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk