Demenskor på Skovgården i Hadsund

    LOF Mariagerfjord/Rebild har i samarbejde med Demenscenter Skovgården i Hadsund oprettet et Demenskor i Mariagerfjord.

    Efter dokumentaren “Demenskoret” blev vist på DR, har kor for demensramte fået stor bevågenhed i hele landet.

    Forskning viser, at sang har en positiv effekt på helbred og trivsel hos mennesker med demens. Dette skyldes bl.a., at den musikalske hukommelse er overraskende velbevaret, selv om man er ramt af demens. Fællessang kan skabe glæde og fremkalde gode minder og følelser blandt deltagerne.

    Dette Demenskor er baseret på, at du som lever med demens, tager din ægtefælle, ledsager eller gode ven under armen, og I følges ad til Skovgården. Der vil ligeledes være kor for dig som bor på Skovgården og er ramt af demens, her vil personale følge med, men pårørende er også mere end velkomne til at deltage.

    Der vil til “kor-øver” være fokus på hygge og sangglæde. Det er ikke et must at du har sunget i kor tidligere, det vigtigste er, at man har lyst til at synge sammen med andre. Det sociale er i højsædet. Der vil være indlagt kaffepause undervejs eller bagefter- det skal vi lige prøve os lidt frem med. Her vil der være tid til hygge og snak.

    Repertoiret vil være årstidssange, salmer, danske sange, viser og popsange samt sange fra Højskolesangbogen.

    Der er i dette kor ikke tale om kor i traditionel forstand, men derimod guidet fællessang, hvor demente og pårørende synger sammen med korleder Tanja Pedersen.

    Tanja er uddannet Folkeskolelærer og har 20 års erfaring med at undervise børn i musik og kor. Hun har udvidet sine kompetencer til også at omfatte kor for demente, og glæder sig til opgaven, samt til at se hvad sang og musik kan gøre for demente.

    Dette første korte forløb inden sommerferien er prissat med en særlig intropris, således at vi får høstet erfaringer til at udbyde efter sommerferien, såvel i Hadsund som i Hobro o.a.s.

    Nummer
    251650 - Demenskor på Skovgården i Hadsund
    Første mødegang
    tirsdag den 13.05.25 kl. 16:00 - 17:30
    Undervisere
    Adresse

    Skovgården, Timandsvej 25, 9560 Hadsund

    Se på kort

    Mødegange
    6
    Ny pris (hold er startet)
    Pris incl. 1 ledsager
    DKK 200,00 300,00
    tirsdag den 13.05.25
    Er blevet afholdt
    tirsdag den 20.05.25
    Er blevet afholdt
    tirsdag den 27.05.25

    Kl. 16:00 - 17:30

    Tanja Pedersen

    Timandsvej 25, 9560 (Opholdsstuen)

    Se på kort

    tirsdag den 03.06.25

    Kl. 16:00 - 17:30

    Tanja Pedersen

    Timandsvej 25, 9560 (Opholdsstuen)

    Se på kort

    tirsdag den 10.06.25

    Kl. 16:00 - 17:30

    Tanja Pedersen

    Timandsvej 25, 9560 (Opholdsstuen)

    Se på kort

    tirsdag den 17.06.25

    Kl. 16:00 - 17:30

    Tanja Pedersen

    Timandsvej 25, 9560 (Opholdsstuen)

    Se på kort