Hvordan passer vi på kærligheden -

depressionsforeningen_lof_debat

Underviser

Berit Hellesøe

Hvordan passer vi på kærligheden -

- når depressionen trækker mørke skyer ind i rummet

Kom med til en nærværende og tankevækkende aften med Berit Hellesøe, der er uddannet pædagog med mangeårig erfaring som familiebehandler og Jesper Højbjerg fra DepressionsForeningen, hvor vi sætter fokus på livet i et parforhold, når depressionen er
en del af hverdagen.

Med både faglige og personlige perspektiver åbner de for en ærlig samtale om de udfordringer – og muligheder – der opstår, når én i forholdet kæmper med depression.

Vi dykker ned i spørgsmål som:
• Hvordan ser vi på hinanden i vores forhold? Hvad kan der ligge bag, at vi ser det vi gør?

• Hvilke historier har vi om os selv og hinanden? Hvad er de båret af og hvilke ønsker vi at beholde og/eller parkere? Hvordan bærer vi os ad med det?

• Hvordan kan jeg støtte min partner – uden at miste mig selv?

• Hvordan håndterer jeg følelsen af at blive valgt fra, når min partner har det allersværest?

• Skyld, skam og selvbebrejdelser – hvordan slipper vi fri af det negative tankemylder?

• Kan der overhovedet findes mening eller noget positivt midt i en depression?

Aftenen tager afsæt i forståelsen af den treenige hjerne, et familiesystemisk perspektiv og hvordan narrativer kan veje tungt, men kan forandres.

Her bliver det tydeligt, at ingen bærer skylden alene – det er samspillet mellem os, der nogle gange “bøvler”. Og netop dér ligger håbet: For det, der sker i relationen, kan også forandres.

Du får indsigt i, hvordan kommunikation, forståelse og små konkrete redskaber kan skabe nye veje – både for dig selv og for jeres relation.

Det handler om at genfinde troen og håbet, også når det føles svært.

En aften med plads til refleksion, genkendelse og nye perspektiver – og måske et lille lys i mørket. Samt mulighed for både spørgsmål og debat med vores 2 oplægsholdere.

Udbydes som debatforedrag i samarbejde med Depressionsforeningen

 Udbydes som debatforedrag i samarbejde med Depressionsforeningen.

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet.

Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Alle der tilmelder sig får muligheden, at blive informeret fremover om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Det sker via mail og du kan altid og nemt afmelde dig igen, hvis du ikke ønsker informationer.

Depressionsforeningen logo

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 0,00

Info

Nummer

262800

Mødegang

torsdag 01.10.2026, kl. 19.00 - 21.00

Antal mødegange

1 mødegang

Adresse

Bie Center, Nordvestvej 4, 9500, Hobro (Bie Center Salen) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk