Opsætning af rammevæv
Underviser
Anne SvendsenOpsætning af rammevæv
Opsætning af rammevæv.
I samarbejde med Lollands Væveforening, Engestoftevej 112, Udstolpe pr 4990 Sakskøbing.
Lærer Anne Svendsen 21445068
Målgruppe: Begyndere eller genopfriskning af gamle kundskaber.
Plan: I skal hver sætte trend på en rammevæv med ”direkte trending”, og begynde at væve. I arbejder sammen to og to om to væve, så i kommer igennem processen to gange, både når I selv gør det, og når I hjælper jeres makker.
Undervejs bruger vi lidt tid på at regne ud, hvor meget garn I skal bruge.
Hvis I har vævet før, og ”bare” skal sætte i gang efter mange års tørke, kan I klare jer selv herfra, hvis I vil.
Begyndere og let øvede anbefales at fortsætte på det næste kursus, som er de 5 første lørdage i måneden fra november til marts.
Begyndere anbefales at sætte op til et uldent halstørklæde, da der ikke er så mange tråde.
Hvis I har vævet før, kan i næsten selv vælge, hvad I vil sætte op til.
I må meget gerne ringe til læreren og aftale hvad I vil væve. Til dem, der ikke ringer, tager jeg noget uldgarn med, som I kan købe, hvis I vil. I er også velkomne til at medbringe jeres eget garn.
Læreren medbringer et udvalg af uldgarn, der er velegnet. Jeg har lånt det i en garnbutik, og prisen er det samme som i butikken, eller det er fra lærerens private lager. Vi har kamme af forskellig tæthed, så I kan bruge tykt eller tyndt garn. Uldgarn, evt. med lidt andet blandet i, er velegnet, da det er ret begyndervenligt (elastisk, så det kan tåle ujævnheder). Det må dog ikke være alt for strittende og langhåret.
Medbring saks, målebånd, papir og blyant, samt en stoppenål. Jeres egen rammevæv, hvis I har, og gerne vil bruge den. (Jeg vejleder gerne, om en væv er i orden, men vi kan ikke bruge tid på at reparere syge væve under kurset.)
Madpakke. Hvis nogen bager en kage, siger vi tak.
Vi har bestik, mikroovn, kaffe og te.
En rammevæv er mindre, billigere og mere overskuelig end de store, komplicerede skaftevæve.
Så den er egnet, der hvor man vil kunne pakke sin væv væk, når man ikke bruger den, tage den med i sommerhus, til væve- og strikketræf, eller lignende.
Rammevæve er derfor meget velegnede til folk, der bor i lejlighed, eller har alle værelser optaget af hjemmeboende børn.
Den er også en fin genvej til at forstå, hvad der sker i en væv, så man måske senere vil springe ud i en stor, kompliceret skaftevæv.Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 700,00
Info
Nummer
266047Første mødegang
lørdag 24.10.2026, kl. 10.00 - 15.00Sidste mødegang
søndag 25.10.2026, kl. 10.00 - 15.00Antal mødegange
2 mødegangeAdresse
, , Se på kort