Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus


    Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus


    Drømmer du om at åbne et Bed & Breakfast?

    LOF udbyder nu for første gang et kursus for begyndere i at åbne et Bed & Breakfast.

    Vil du gerne sætte tempoet ned og hygge om de mange turister der kommer til Sydhavsøerne? Nu har du muligheden for at lære hvordan du både giver dem en god oplevelse og samtidigt sikrer dig selv en fair indtægt.

    Kurset er både for dig der overvejer at drive et B&B som deltidsbeskæftigelse og dig der ønsker at leve af det. Du er også velkommen, hvis du leger med tanken om at leje ud gennem AirBnB.

    Kurset er et weekendkursus, der foregår over to dage. Her vi kommer igennem alle de praktiske ting du skal forholde dig til – både før og efter du åbner.


    Vi kommer bl.a. omkring økonomi, inklusive skat, moms og fradrag, forskellige typer af overnatningsmuligheder, hvem du kan forvente som gæster, hvordan du prissætter dit sted, hvad du kan forvente at omsætte, hvor du kan reklamere gratis og betalt, om du skal have en hjemmeside og et bookingsystem samt om du skal have en godkendelse fra Fødevarestyrelsen hvis du serverer morgenmad.


    Vi ser også på den optimale indretning af dit sted, hvilke fordele og ulemper det har at bruge booking.com og AirBnB, de forskellige sæsoner i et Bed & Breakfast, hvordan en dag forløber i højsæsonen og hvordan du leverer den bedste service til dine gæster. Ekstra god service betyder nemlig alverden i forhold til gode anmeldelser!


    Formålet med kurset er at klæde dig på ift. alt det praktiske, men også at du får en forståelse for hvordan hverdagen forløber. Når du går hjem skulle du gerne være helt afklaret ift. om besøgende turister passer til dig og din livsstil (og resten af husholdningens).


    Hvis du allerede lejer ud på fritidsbasis men gerne vil sætte fut i forretningen vil du helt sikkert også få udbytte af kurset, for vi dykker også ned i annoncering, gratis reklamemuligheder og sociale medier.

    www.anettesbbfalster.dk

     



    Praktisk info

    Praktisk info

    Kurset foregår over en weekend, lørdag den 30. og søndag den 31. oktober. Dvs. to dages undervisning á 5 timer, 10 timer i alt. Der er indlagt tid til frokost- og kaffepause. Husk din egen forplejning.                

    mobil - nummeret er 2217 3012 og mailen er anette@anettesbbfalster.dk
    Hej, jeg hedder Anette og jeg ejer Anettes Bed & Breakfast Falster.

    Før jeg flyttede til Sydhavsøerne arbejdede jeg 25 år i turist- og eventbranchen samtidigt med, at jeg lejede et værelse ud til turister gennem booking.com i min lejlighed i København.

    Mit B&B i Eskilstrup åbnede i sommeren 2020, og derfor har jeg netop været hele turen igennem med alt det praktiske i forbindelse med åbning af et Bed & Breakfast.

     

    Netop økonomi og hvordan gæsterne finder dit sted, fylder rigtigt meget når man er i opstartsfasen. Der er mange beslutninger der skal tages samtidigt og nogle kan få store konsekvenser, især ift. indretning og økonomi.

    Nu har DU mulighed for at få hjælp til alle de ting jeg selv baksede med, så du kan tage de helt rigtige valg for dig (og resten af husholdningen) inden du for alvor går i gang.

     

    Filmen her er bl.a. et eksempel på hvordan du kan få opmærksomhed – den har over 15.800 visninger og er delt 125 gange…  https://fb.watch/6uTfia-3wV/

     

    Jeg glæder mig til at se dig på kurset i oktober, så vi kan få endnu flere spændende og unikke overnatningssteder i Danmark!


    Nummer
    210124 - Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus
    Første mødegang
    lørdag den 30.10.21 kl. 09:30 - 15:30
    Undervisere
    Adresse

    LOF - Huset - Nykøbing F., Vestensborg Allé 1, 3. (oven p, 4800 Nykøbing F

    Se på kort

    Mødegange
    2
    Pris
    Almen
    DKK 360,00
    lørdag den 30.10.21

    Kl. 09:30 - 15:30

    Anette Nielsen

    Vestensborg Allé 1, 3. (oven p, 4800 (Undervisningslokale 2)

    Se på kort

    søndag den 31.10.21

    Kl. 09:30 - 15:30

    Anette Nielsen

    Vestensborg Allé 1, 3. (oven p, 4800 (Undervisningslokale 2)

    Se på kort