Fra arbedsliv til pension - den vildeste overgang

    Fra arbejdsliv til pension – den vildeste overgang

    En af de vildeste overgange i livet er at gå fra et hæsblæsende arbejdsliv til den næste periode - pensionslivet. Du går fra at bruge det meste af din vågne tid på dit arbejde til pludselig selv at stå med ansvaret for at skabe struktur, identitet og meningsfuldt indhold i din dagligdag. Kom til en tankevækkende formiddag og få inspiration til hvordan du forbereder dit pensionsliv. 

    Når du går på pension, siger du farvel til dit arbejde, som har fyldt det meste af din vågne tid i 40 år. Du har masser af viden, kompetencer og erfaring, og mindst 10 – 20 gode år foran dig. Nu er det helt op til dig selv at skabe dig en ny, interessant periode i dit liv.

    Denne formiddag handler derfor ikke om din pensionsopsparing, men om de overvejelser, du kan have om den nye livsfase. Du får præsenteret statistik og et indblik i pensionsliv i andre lande. Kom og bliv inspireret, og få konkrete anbefalinger til, hvad du bør gå hjem og overveje.

    Du fortjener, at også den næste periode i dit liv bliver interessant – måske bliver den dit livs bedste. Men det kræver, at du forbereder dig. Så du ikke spilder tiden og risikerer at falde i et sort hul, og så du har noget at se frem til.

    Foredraget er relevant for mænd og kvinder, der nærmer sig pensionsalderen, og dig, der er gået på pension for ikke så længe siden.

    Om Line Visti Andersson

    Line Visti Andersson er uddannet coach og jurist, og er founder af Et Rigt Liv. Line har arbejdet som HR-chef i mange år og har en mission om, at alle fortjener et rigt pensionsliv.

    Evt henvisning til min hjemmeside www.etrigtliv.dk - det er op til jer!

    Nummer
    230032 - Fra arbedsliv til pension - den vildeste overgang
    Første mødegang
    søndag den 15.01.23 kl. 10:00 - 12:00
    Undervisere
    Adresse

    LOF - Huset - Nykøbing F., Vestensborg Allé 1, 3. (oven p, 4800 Nykøbing F

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 125,00
    søndag den 15.01.23

    Kl. 10:00 - 12:00

    Line Visti Andersson

    Vestensborg Allé 1, 3. (oven p, 4800 (Undervisningslokale 1)

    Se på kort