Webinar: Markedsføring af kurser og inspiration til det gode kursusforløb

- for undervisere

Folkeoplysningen er og kan noget helt særligt. Som underviser i LOF er du en nøgleperson og LOF’s ambassadør i forhold til deltagerne. Det er en særlig vigtig opgave i tiden efter corona, hvor nogle af vores deltagere har behov for en håndsrækning ind i vores trygge fællesskaber. Nogle af de deltagere, der har mest brug for fællesskaber, har svært ved at få øje på os.

På webinaret "Markedsføring af kurser og inspiration til det gode kursusforløb” fokuserer vi på, hvordan du kan gøre dit kursus synligt for nye deltagere. Vi kigger på, hvordan du og dit kursus præsenteres på LOF's hjemmeside, og hvilke muligheder der er for at bruge billeder, tekst og videoer. Vi viser også, hvordan du kan bruge facebook og vores fælles netværk til at gøre reklame for dit hold og give et indblik i, hvad der sker på holdene, mens kurset er i gang.

Aftenskolens gode fællesskaber er LOF's kendetegn. I anden del af webinaret får du konkrete tips til, hvordan man sikrer en god modtagelse af deltagerne med særligt fokus på nye kursister. Vi arbejder også med, hvordan fællesskabet kan understøttes både i og udenfor undervisningen, og viser hvor du kan finde tips til øvelser, der styrker dialogen.

Praktisk info

Webinar for undervisere i LOF

Nummer
1558 - Webinar: Markedsføring af kurser og inspiration til det gode kursusforløb
Første mødegang
torsdag den 06.01.22 kl. 15:00 - 16:00
Adresse

Online,

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 100,00
torsdag den 06.01.22

Kl. 15:00 - 16:00

Dorthe Lykke Olesen

1620 (Teams)

Se på kort