Venstre vil styrke folkeoplysningen

Venstre vil styrke folkeoplysningen

Danmark har brug for en stærk folkeoplysning. Venstre vil derfor afsætte 1,5 millioner til folkeoplysningen i den kommende finanslov.

24. november 2020

Partiet ønsker at bruge 20 millioner på en ny finansieringsmodel for folkeoplysningen. Venstre vil også afsætte 1,3 millioner til folkeoplysende aktiviteter.

Af Signe H. Damkjær

De to håndsrækninger til folkeoplysningen indgår i Venstres liste over forslag til, hvordan kulturlivet skal finansieres i den kommende finanslov. Venstre vil i alt afsætte 150 millioner kroner til kulturlivet.

- Folkeoplysningen har igennem en årrække lidt under en finansieringsmodel, der har udvandet det økonomiske grundlag. Derfor har vi sat nogle penge af til, hvordan vi fra statens side kan sikre, at folkeoplysningen kan vokse sig stærk fremover, siger Kim Valentin, der er formand for LOF's landsorganisation og kulturordfører for Venstre.

Fra højbord til spisebord
Venstre foreslår, at der afsættes 20 millioner til de folkeoplysende organisationer. Pengene kan for eksempel bruges til at fremme bæredygtighed og den grønne dagsorden.
- Vi kan se, at oplysningsforbundene og andre folkeoplysende organisationer får mange nye opgaver i forhold til den grønne dagsorden. Folkeoplysningen er med til at sørge for, at det der bliver fulgt op på de politiske beslutninger i hjemmet. Det er folkeoplysningen, der kan tage snakken om bæredygtighed fra højbordet og ned til spisebordet, siger Kim Valentin.

Pengene er dog ikke øremærket grøn omstilling. Der er midler, som skal fordeles til de folkeoplysende organisationer, der selv vælger, hvordan de skal anvendes, hvis forslaget kommer igennem.  

Civilt engagement
Ud over de 20 millioner vil Venstre afsætte 1.3 millioner til folkeoplysning generelt. Dette beløb skal råde bod på midler, som regeringen har fjernet fra folkeoplysningen i sit finanslovsforslag.

- Folkeoplysningen er specielt vigtigt lige i øjeblikket. Vi er på vej ind i noget, der kan blive en social krise, fordi folk ikke kan mødes. Det er noget af det, coronatiden har vist os, at folkeoplysningen kan bløde op på.

Derudover understreger Kim Valentin folkeoplysningens betydning for et velfungerende demokrati.

- Vi har brug for et engageret civilsamfund. Den måde vi skaber kontakt på i Danmark er baseret på foreningstanken, og på at man kan engagere sig frivilligt. Derudover kan folkeoplysningen flytte politiske dagsordener. Vores samfund er ikke kun en politisk beslutningsmekaniske, der kommer fra oven. Samfundet hænger også sammen, fordi man kan påvirke det ved at engagere sig og ved at deltage. Derfor er folkeoplysningen vigtig.

Beslutningsgrundlag
Ud over bæredygtighed peger Kim Valentin også på emner som bekæmpelse af fake news som et vigtigt område, hvor folkeoplysningen er en vigtig medspiller.  
- I dag er udfordringen ikke, at vi ikke har adgang til information. Vi har tværtimod alt for meget. Vi skal lære at sortere i mængden af information, og vi skal lære at tænkte kritisk om den information, vi får. Her kan aftenskolerne, folkeuniversiteterne og folkehøjskolerne gøre en stor forskel, siger han.

Det samme gælder i forhold til sundhedsdagsordenen.
- Fysisk og mental sundhed handler i nogen grad om at have et godt vidensgrundlag at træffe beslutninger på i forhold til, hvordan man lever sit liv. Det er noget af det, folkeoplysningen handler om i dag, siger Kim Valentin.

Aftenskolen skal være forum for debat

  • 30. marts 2018 - Vi har brug for et nyt dannelsesbegreb. Her har aftenskolen en vigtig rolle at udfylde. Lene Andersen er forfatter til bogen "The Nordic Secret." Læs mere om hendes tanker om folkeoplysning og aftenskolen i LOF's interview.

Aftenskolen styrker den mentale sundhed

  • 20. august 2018 - Aftenskolen giver liv til vigtige fællesskaber, hvor man mødes menneske til menneske og ikke som patient til klient. Derudover kan undervisningen i aftenskolen give borgerne nye værktøjer til at mestre livet. Det er rigtigt vigtigt, at vi har nogle tilbud, som man vælger af lyst, fordi man vil vide noget og interesserer sig for noget, siger Peter Thybo, forfatter til bogen Det dobbelte KRAM.

Vær aktiv sammen med andre - og lev længere

  • 27. april 2020 - Motion er sundt. Faktisk er det så sundt at bevæge sig, at man lever længere - uanset om man er rask eller lider af en kronisk sygdom. Er du en af de mange danskere, der har et ønske om at ændre livsstil og blive mere aktive, så bliv en del af fællesskabet i LOF. Sammen fastholder vi motivationen.