LOF Nordvestsjælland og Silvia Gilli fra LOF Øresund er blandt favoritterne til at vinde Aftenskolernes Pris.

LOF Nordvestsjælland og Silvia Gilli fra LOF Øresund er blandt favoritterne til at vinde Aftenskolernes Pris.

Den 22. august 2019 uddeles Aftenskolernes Pris. I år finder prisuddelingen sted som en del af Kulturmødet på Mors.

30. juni 2019

En stor familie
- Undervisningen på Silvias hold meget mere en sprogundervisning: Det er folkeoplysning, når det er aller bedst baseret på et fællesskab om interessen for at dygtiggøre sig.

Sådan står der i begrundelsen for, at LOF Øresunds italienskunderviser Silvia Gilli er nomineret til prisen som Årets underviser.
Silvia Gilli er nu sammen med fire andre kandidater med i opløbet om at vinde Aftenskolernes Pris. Nomineringen er foretaget af en uafhængig jury bestående af Henriette Bjerrum, Chefanalytiker Videncenter for Folkeoplysning, Camilla Schwalbe, direktør kommunikationsbureauet SIVIL, Steffen Hartje, sekretariatsleder Fritid og samfund.

- Silvia lever og ånder for at formidle italiensk sprog og kultur. Det gør hun fuld af indlevelse og med et utroligt smittende engagement igennem kurser, foredrag og kulturophold i Italien. Hun har en særlig evne til at nytænke og videreudvikle fagindhold. Selv siger selv om sine hold, at det "nærmest er en stor familie," står der også.  

LOF-Nordvestsjælland - Årets aftenskole
Også LOF Nordvestsjælland kan vente i spænding henover sommeren. LOF-afdelingens innovative tilgang og gode samarbejder har nemlig først til nomineringen til prisen som Årets aftenskole.
- LOF Nordvestsjælland har altid fingeren på pulsen i forhold til at udvikle nye tilbud, der er skræddersyet til lokalområdets behov så som oplysende vandreture i det smukke naturområde; Geopart Odsherred. Aftenskolen har også taget initiativ til et samarbejde om aktiviteter til psykisk sårbare. Aftenskolen siger aldrig nej til et samarbejde og er derfor blevet samlende kraft for foreninger og frivillige på kryds og tværs i sine to store kommuner, lyder det i begrundelsen.

#Aftenskolerne - når du vil være rigtigt god til noget
Om det bliver LOF Nordvestsjælland og Silvia Gilli, der løber med æren og prisen, bliver afsløret på Kulturmødet på Mors den 22. august. Her uddeles Aftenskolernes Pris ved et særligt arrangement med deltagelse af kulturministeren.

Aftenskolernes Pris er arrangeret af de fem landsdækkende oplysningsforbund. Prisuddelingen er en del af kampagnen Aftenskolerne - når du vil være rigtigt godt til noget.

Se alle de nominerede på aftenskolernespris.dk
Følg med på Facebooksiden facebook.com/aftenskolernespris

Se de flotte kampagnevideoer fra #Aftenskolerne - Når du vil være rigtigt god til noget 

Aftenskolen skal være forum for debat

  • 30. marts 2018 - Vi har brug for et nyt dannelsesbegreb. Her har aftenskolen en vigtig rolle at udfylde. Lene Andersen er forfatter til bogen "The Nordic Secret." Læs mere om hendes tanker om folkeoplysning og aftenskolen i LOF's interview.

Aftenskolen styrker den mentale sundhed

  • 20. august 2018 - Aftenskolen giver liv til vigtige fællesskaber, hvor man mødes menneske til menneske og ikke som patient til klient. Derudover kan undervisningen i aftenskolen give borgerne nye værktøjer til at mestre livet. Det er rigtigt vigtigt, at vi har nogle tilbud, som man vælger af lyst, fordi man vil vide noget og interesserer sig for noget, siger Peter Thybo, forfatter til bogen Det dobbelte KRAM.

Vær aktiv sammen med andre - og lev længere

  • 23. maj 2018 - Motion er sundt. Faktisk er det så sundt at bevæge sig, at man lever længere - uanset om man er rask eller lider af en kronisk sygdom. Er du en af de mange danskere, der har et ønske om at ændre livsstil og blive mere aktive, så bliv en del af fællesskabet i LOF. Sammen fastholder vi motivationen.