• Rie Skov
    Rie Skov er Iyengar® Yoga lærer og har en baggrund som sygeplejerske. Har undervist i yoga siden 1995. Blev i 2008 certificeret Iyengar Yoga Teacher fra Ramamani Iyengar Memorial Yoga Institute i Pune, Indien. Rie´s passion at give alt det gode Yoga gør for hende videre til andre. Rie underviser i Iyengar Yoga på flere forskellige niveauer. Det er altid muligt at finde et hold der passer til din fysiske formåen. Individuel undervisning kan være en idé hvis du savner inspiration til hjemmetræningen eller har specifikke fysiske problemer.

Rundt om Iyengar Yoga på 4 dage

Hver dag fordyber vi os i forskellige stillinger. Dette giver dig mulighed for at komme dybere i stillingerne end du plejer, og du vil mere intenst opleve hvilken effekt, de forskellige stillinger har. Ugen kan være springbræt til at etablere din egen hjemmepraksis eller inspirere dig, der allerede træner hjemme. Ugen kan også bruges til intens fordybelse i yogaens verden. Når du træner hver dag, giver det en anden dybde og intensitet, end hvis du træner med længere intervaller. Du vil få mulighed for - i krop, sind og sjæl - at opleve den fordybelse og ro, som hjælper os til at være til stede i nuet.

Søndag d. 18/8 t.o.m. onsdag d. 21/8 2019

Tidspunkt: kl. 17.00 - 20.00 hver dag


PROGRAM FOR UGEN:

Søndag
Fokus på balance, stående og liggende stillinger.
Vi arbejder med hvordan stillingerne linker til hinanden. Alle stillingerne styrker vores jordforbindelse. I de liggende stillinger arbejder vi dybt i hofterne og den bevidsthed tager vi med til de stående. Det er ofte mere trygt at lave liggende stillinger, og derfor kan vi komme dybere. Balanceøvelser øger balanceevnen og træner både fysisk og mental ligevægt. De stående stillinger styrker og smidiggør hele kroppen.

Mandag
Fokus på siddende stillinger og bugstyrkende øvelser og drejninger.
Vi arbejder fra fodled, knæ og hofte og derfra skabes den gode holdning i siddende stillinger. Dette sikrer at knogler, led og muskler er i balance, så der ikke opstår uhensigtsmæssig påvirkning som giver slid og smerte. Drejninger løsner ryggen, masserer de indre organer og påvirker fordøjelsen gunstigt.

Tirsdag
Fokus på bagud bøjninger og omvendte stillinger.
Bagud bøjninger er de dybeste og mest intense af øvelserne. Det, der først går tabt på grund af alder, er evnen til at bøje kroppen bagud. Bagoverbøjninger har generelt den virkning, at de smidiggør rygsøjlen, styrker ryggens muskler, strækker og øger cirkulationen omkring vores indre organer. De omvendte stillinger øger blodgennemstrømningen til hoved og hjerne. Hukommelse og koncentration forbedres. Både bagud bøjninger og omvendte stillinger virker energigivende og renser organerne, idet de stimulerer blodgennemstrømningen.

Onsdag
Fokus på fremover bøjninger, rekreerende stillinger og Pranayama (åndedrætsøvelser).
I fremover bøjninger samler man energien indad om sig selv. Det virker afstressende og beroligende for sind og krop. Generelt strækker fremover bøjninger kroppens bagside og styrker ryggens muskler. De rekreerende stillinger er med støtte, så kroppen kan hvile. Stillingerne åbner og smidiggør brystkassen og forbereder krop og sind til Pranayama. Pranayana er kontrollerede åndedrætsøvelser der påvirker sindets stemning. For eksempel kan Pranayama sænke blodtrykket og hjælpe os til at finde ro.


 


 


Nummer
912497 - Rundt om Iyengar Yoga på 4 dage
Første mødegang
søndag den 18.08.19 kl. 17:00 - 20:00
Undervisere
Adresse

LOF-Midtjylland, Vævervej 10 D, Bevægelokale u/trappen, Vævervej 10 D, 8800 Viborg

Se på kort

Mødegange
4
Almen
DKK 625,00
Pensionist
DKK 530,00
søndag den 18.08.19
Er blevet afholdt
mandag den 19.08.19
Er blevet afholdt
tirsdag den 20.08.19
Er blevet afholdt
onsdag den 21.08.19

Kl. 17:00 - 20:00

Med Rie Skov

Vævervej 10 D, 8800 (Bevægelokale u/trappen)

Se på kort