LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookLOF Midtjylland byder ind til en dag i kreativitetens tegn. Vi har inviteret en masse dygtige og kreative undervisere og kunsthåndværkere til at komme og afholde spændende workshops hele dagen – så hele huset kommer til at syde af kreativitet.
Har du lyst til at lære nyt, eller at blive inspireret indenfor et emne, du allerede kender, eller har du lyst til at prøve kræfter med et kreativt fag, du ikke har prøvet før, så er der denne dag mulighed for det.
Vi har sammensat et varieret program, hvor du kan fordybe dig i det, du finder mest interessant.
Så tag din veninde, mor, svigermor eller en helt 3. under armen og vær med til en dag med tid, rum og ro til at fordybe dig i håndens arbejde.
Der er fri kaffe og te samt frugt og chokolade i løbet af dagen.
Karen Klarbæk har en stand, hvor man kan købe udvalgt garn og tilbehør.
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 20. september.
Program for dagen
09.00: Dørene åbner
09.15-09.30: Velkomst og præsentation af undervisere og dagen
09.30-12.00: Workshops formiddag
12.00-13.00: Frokost
13.00-15.30: Workshops eftermiddag
15.30-16.00: Fælles udstilling af dagens arbejde, kaffe og kage
16.00: Farvel og tak for i dag
Du kan se alle workshops nedenfor, og i menuen til venstre er de opdelt i hhv formiddags- og eftermiddagsworkshops.
Vigtig information om tilmelding:
Der er workshops om formiddagen kl. 9.15-12.00 og om eftermiddagen kl. 13.00-16.00.
Frokost er kl. 12.00-13.00 (kræver særskilt tilmelding - kan gøres her).
Du kan vælge at deltage hele dagen eller enten formiddag/eftermiddag.
Du skal tilmelde dig hver enkelt workshop særskilt.
Vær opmærksom på, at man kun kan deltage på 1 workshop formiddag og 1 workshop eftermiddag.
Der er begrænset antal pladser på hver workshop.
Ved fremvisning af tilmeldingsbekræftelse til en workshop på den kreative dag, giver 3 af Viborgs kreative butikker 10% på alle køb fra lørdag den 16/9 til og med fredag den 22/9. Rabatten gælder i den fysiske butik.
Det drejer sig om:
Garnshoppen, Vestergade 5
Siki Garn, Vestergade 3B
Shop-Kreativ, Vestergade 8
Oversigt over workshops:
(klik på workshoppens overskrift for at komme ind og se mere og blive tilmeldt)
WORKSHOPS FORMIDDAG:
Lotte Mirsal / Patentstrik
Patentstrik er moderne og rigtig sjovt at strikke. Det minder meget om ribstrik med ret- og vrangmasker, men har et mere let og luftigt udtryk. På denne workshop vil du lære at slå op til patentstrik, så kanten bliver fin og elastisk, strikke patentstrik og måske også snuse til 2 farvet patent.
Du skal kunne strikke ret og vrang for at deltage på dette kursus.
Medbring: 2 forskellige farver garn i samme tykkelse og med pinde, der passer i størrelsen.
Sarah D. H. Møller / Broderi på strik
Giv dit strikketøj et frisk pust med broderi. Du får tips og tricks til, hvordan du får det smukkeste resultat med forskellige hjælpematerialer.
Medbring strik, som du vil brodere på, og strikkegarn og nåle at brodere med.
Materialeudgift på denne workshop er 20 kr. Betales på dagen til underviseren.
Karen Klarbæk / Hæklede firkanter – uden af hæfte ender
På denne workshop skal vi hækle firkanter og sekskanter. Det nye er måden man lukker omgange på, så man undgår at skulle hæfte ender.
Medbring gerne hæklenåle 4,5 og bomuldsrester f.eks. 8/4 og 8/8, Garn kan i øvrigt købes under workshoppen
Ann Villadsen / Akvarelmaling
Til denne workshop skal vi indfange sensommerens blomster med vores pensel og akvarel. Du vil få en introduktion til de grundlæggende teknikker, og vi skal male efter både enkelte blomster og en buket. Du vil blive guidet gennem processen fra start til det færdige maleri, og der er plads til både nybegyndere og mere øvede akvarelmalere.
Du kan låne materialer til 125 kr. pr.
Har du dine egne, kan de medbringes (se listen ved holdet)
WORKSHOPS EFTERMIDDAG:
Lene Randorff / Strikke-workshop
Workshoppen er for letøvede strikkere
Jeg vil lave en lille introduktion til farvelære og det at sætte farver sammen. Desuden vil jeg vise flere teknikker, når man strikker med flere farver: Vævestrik i glatstrikning, Jacquardstrik, Intarsia/gobelinstrik, Ladderback. Herefter kan man som kursist vælge hvilke teknikker man gerne vil afprøve.
Vi arbejder ud fra min bog: Jeg vil strikke dagen blå – Strik, farver og teknik. Det er muligt at købe bogen på kurset.
Medbring: 3 nøgler glat garn i kontrastfarver (men ikke for mørkt), der passer til p nr. 4. Strømpepinde nr. 4 samt en rundpind nr. 4 - 40 cm eller 80 cm hvis du strikker Magic loop.
Ann Villadsen / Akvarelmaling
Til denne workshop skal vi indfange sensommerens blomster med vores pensel og akvarel. Du vil få en introduktion til de grundlæggende teknikker, og vi skal male efter både enkelte blomster og en buket. Du vil blive guidet gennem processen fra start til det færdige maleri, og der er plads til både nybegyndere og mere øvede akvarelmalere.
Du kan låne materialer til 125 kr. pr.
Har du dine egne, kan de medbringes (se listen ved holdet)
Nanna Gomaa / Workshop i Papirblomster for begyndere
På denne workshop arbejder vi med nogle af de grundlæggende teknikker for kreation af blomster i italiensk crepepapir. Du laver din egen lille buket i dine yndlingsfarver. Du får tips til, hvordan du med din nye viden kan lege videre hjemme og skabe et hav af blomster.
Medbring gerne egen papirsaks.
Materialeudgift på denne workshop er 60 kr. Betales på dagen til underviseren.
Sarah Diamant / Skjul huller og pletter med korssting/visible mending
Har din yndlingsbluse fået en plet eller et mindre hul, så kan den sagtens reddes – og blive endnu flottere end før – med broderi. I får inspiration til motiver, og hvordan man arbejder med vandopløseligt stramaj.
Medbring tøj, som skal lappes/dekoreres med broderi, broderigarn og -tråd.
Materialeudgift på denne workshop er 20 kr. Betales på dagen til underviseren.