LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookForedraget "Verdens bedste Nikolaj"
Nikolaj Jacobsen, tirsdag d. 24. oktober kl. 19.00
Kom helt tæt på Nikolaj Jacobsen og få et unikt indblik i maskineriet bag et af historiens mest populære håndboldlandshold. Hør Nikolaj fortælle om de menneskelige tricks, han benytter for at få sine spillere til at yde deres ypperste og endda bedre end, hvad de selv troede var muligt.
Foredraget foregår i samtale med journalist Peter Sloth og er fyldt med underholdende anekdoter fra Nikolaj Jacobsens lange karriere som professionel håndboldspiller og ikke mindst træner.
Foredraget tager afsæt i Nikolaj Jacobsens erfaringer med ledelse af talenter, high perfomance og om det opgør med eksisterende praksisser, som Nikolaj Jacobsen ofte udfordrer, for der er altid andre veje mod målet end det konventionelle. Det kræver meget at få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed, mener Nikolaj Jacobsen.
Arrangementet varer cirka to timer.
Tilmeld her
Foredraget "Jeg kommer ikke hjem i dag"
Matilde Kimer, torsdag d. 9. november kl. 19.00
Matilde Kimer blev ligesom alle andre i Ukraine vækket af bombefly og missiler, da Rusland startede en storstilet invasion tidligt om morgenen torsdag den 24. februar 2022.
Som DR’s Ruslands- og Ukrainekorrespondent har hun dækket begge lande i næsten 15 år, og i dette foredrag tager hun os med til bryllup, til begravelse og med skoleelever ned i de ukrainske beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig.
For hvordan kan en hverdag fungere, når luftalarmer hyler normaliteten væk?
Der bliver plads til anekdoter om, hvordan russere, ukrainere, soldater, civile, voksne og børn – og en dansk journalist oplever krigen, og hvilke gamle ar, den har revet op. Matilde viser klip fra dækningen og fortæller, hvordan mødet med mennesker bliver til indslag i radio og tv. Foredraget er en kombination af historie og hendes personlige oplevelser fra både Ukraine og Rusland.
Arrangementet varer cirka to timer.
Tilmeld her
Skanderborg Debatforum er et samarbejde mellem AOF, FOF, LOF, ASR og Skanderborg Bibliotek.