Forårshøjskole: Noget på hjerte

Noget på hjerte!
LOF har denne gang inviteret tre spændende foredragsholdere til at fortælle om det, der ligger dem på sinde. Vær med til tre dage med højskolestemning, foredrag, diskussion og fællessang. Alle dage indledes med morgenkaffe kl. 9.30, herefter morgensang og dagens foredrag. Efter frokosten onsdag og torsdag er der fællessang under ledelse af Birthe Jensen.

29. april
At møde mennesker i sårbare situationer
Foredrag med Annette Kortegaard, hospitalspræst
Det menneskelige møde er afgørende og særligt afgørende, når vi befinder os i særligt sårbare situationer. Det kræver ikke nødvendigvis en særlig uddannelse eller baggrund, men er noget alle har mulighed for på forskellig vis. Det vil Annette Kortegaard fortælle om ud fra sine erfaringer som korshærs – og hospitalspræst.

30. april
Rejsefeber
Foredrag med Sven Primdal, tidl. højskole- og efterskoleforstander
Intet er så svært, som at se ud over sin egen næsetip! Det har Sven Primdal øvet sig i ved at rejse, for på rejser bliver man udfordret på egne holdninger og værdier. I de seneste 45 år har han rejst verden rundt, boet og arbejdet i Amerika, Afrika og Asien. Han vil fortælle om oplevelser med mennesker og vise billeder fra rundt om i verden, hvor nysgerrighed har ført frem til et personligt møde med historiske, politiske og kulturelle forskelle og ligheder.
"Der findes som bekendt hvide pletter på vores landkort - altså endnu ikke udforskede områder - ligesom der eksisterer hvide pletter i vores bevidsthed. I gamle dage var det, der optog de opdagelsesrejsende, jo først og fremmest at nå ud til de hvide pletter på landkortet - jeg rejser for at finde de hvide pletter i vores bevidsthed!" Citat: Ib Michael (Hjemkomster af Vagn Lundbye, Borgens Forlag, 1987).
Sven er cand.mag. i historie og idræt og har beskæftiget sig med Afrika i mere end 40 år. Han har, gennem længere tid, boet, rejst og arbejdet for DANIDA i Afrika. Ligeledes har han arbejdet og rejst i Nepal og Bangladesh. 

1. maj
I skyggen af jernkorset
Foredrag med Jens Fjelde
Denne dag fortæller Jens Fjelde om sin far, Helge Fjelde, der under krigen var frivillig i SS-organisationen Frikorps Danmark. Jens Fjelde har skrevet bøgerne »Berlin 1945« samt »I skyggen af jernkorset«. Helge Fjelde var soldat i Den Kongelige Danske Marine, inden han i 1941 meldte sig til Frikorps Danmark. Han fik sin SS-uddannelse i Treschow, og blev sendt til Rusland, og senere måtte tage til Danmark, for at gøre tjeneste ved Gestapo i Rungsted. I november 1944 blev han kaldt til Berlin for at bistå i forsvaret af Hitlers førerbunker. Han blev taget til fange af russerne og ført i krigsfangenskab bag Uralbjergene. Helge Fjelde blev i juli 1947 anholdt af dansk politi i Kolding. Han blev idømt 12 års fængsel, men blev i 1950 benådet.

Efter Frokost
Hanne Drewniak
 afsluttende med en kop kaffe kl. 14.00.

 Samlet pris: 595 kr. inkl. foredrag, sang, formiddagskaffe med brød, frokost ekskl. drikkevarer

Tilmeldingsfrist: 1. april



Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig dette kursus.

Nummer
051999 - Forårshøjskole: Noget på hjerte
Første mødegang
onsdag den 29.04.20 kl. 09:30 - 13:30
Undervisere
Adresse

Søndermølle Kulturcenter, Vinkelvej 40, 8800 Viborg

Se på kort

Mødegange
3
Pris
Almen
DKK 595,00
onsdag den 29.04.20

Kl. 09:30 - 13:30

Med LOF Midtjylland

Vinkelvej 40, 8800 (Udstillingslokale)

Se på kort

torsdag den 30.04.20

Kl. 09:30 - 13:30

Med LOF Midtjylland

Vinkelvej 40, 8800 (Udstillingslokale)

Se på kort

fredag den 01.05.20

Kl. 09:30 - 13:30

Med LOF Midtjylland

Vinkelvej 40, 8800 (Udstillingslokale)

Se på kort