Brosprængningen i Langå

Saportage med storpolitiske virkninger

 



SABOTAGE MED STORPOLITISKE VIRKNINGER

Sprængningen af Langå-broerne natten til den 18. november 1943 satte gang i en lavine, der førte til, at terrordrab blev indført som metode i Nazitysklands bekæmpelse af den danske modstandsbevægelse

Sent om aftenen den 4. december 1943 hentede det tyske hemmelige politi Gestapo i en overdækket ladvogn tre modstandsfolk, der var fanger i Vestre Fængsel i København. Få minutter senere blev de efterladt døde i Ingerslevsgade få minutters kørsel derfra efter skud i baghovedet.
 Det var de første af besættelsestidens berygtede clearingdrab - en repressalie fordi Holger Danske samme aften havde skudt og dræbt en tysk oversergent i den indre by.  Attentatet mod den tyske militærperson var en reaktion på henrettelsen af fem østjyske modstandsfolk på Skæring Hede den 2. december 1943 - heraf to, der havde været med til at sprænge Langå-broerne. Brosabotagen havde sat gang i en kædereaktion, der blev et led i en voldsspiral, der gjorde de sidste halvandet år af krigstiden i Danmark virkelig barske.
 Den natlige tildragelse i Langå blev en del af et storpolitisk spil i efteråret 1943 både før og efter den 18. november. Nazitysklands top helt op til SS-rigsfører Heinrich Himmler og Adolf Hitler selv krævede hårdere repressalier på grund af især attentater mod en række tyske militærpersoner.
 Den rigsbefuldmægtigede Werner Best og de andre tyske chefer i Danmark ønskede derimod modstandsbevægelsen kæmpet med konventionelle politimæssige metoder. Det var den linje, der skulle stå sin prøve, da de unge østjyder blev stillet for den tyske krigsret i Aarhus. Da dommen var faldet, var det derfor på forhånd udelukket, at den militære øverstbefalende, general Hermann von Hanneken kunne benåde dem.
 Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, udreder det kyniske spil om liv og død, der kostede flere hundrede modstandsfolk livet. Han udgav sidste år bind 3 af det planlagte firebindsværk Modstand, der udkommer på Politikens Forlag. Langå-sabotagen, der blev gennemført af fem Randers-sabotører med den tilflyttede Jørgen Røjel som sjettemand, og dens virkninger er et nøgleforløb i bindet.

Niels-Birger Danielsen er forfatter til Modstand (Politikens Forlag), et planlagt firebindsværk om frihedskampen 1940-1945. Tre af bindene er udkommet, mens det sidste ventes at udkomme i 2020.  Han har desuden blandt andet udgivet biografien Werner Best (også Politikens Forlag).  Danielsen, der er 59 år, er født og opvokset i Randers, hvor han sidste år stod bag særudstillingen 'Modstand' på Museum Østjylland om Hvidstengruppen. Tidligere har Niels-Birger Danielsen, der er udannet historiker og journalist, arbejdet en årrække på først Ritzaus Bureau, siden på Ekstra Bladet. Han modtog i 2018 Karin Michaëlis-prisen for arbejdet med det igangværende firebindsværk.

Nummer
3005 - Brosprængningen i Langå
Første mødegang
onsdag den 04.03.20 kl. 19:00 - 21:00
Adresse

Bredgade, 8870 Langå (Kulturhuset)

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 100,00
onsdag den 04.03.20

Kl. 19:00 - 21:00

Med Niels-Birger Danielsen

Bredgade, 8870 (Kulturhuset)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom