Erik Aksel & Henrik Dam Kristensen – Højskoledag

Erik Aksel Lof Kongeaa

Underviser

Anita Ibsen

Erik Aksel & Henrik Dam Kristensen – Højskoledag

Tilmelding til højskoledag den 16. November 2026 i Helle Hallerne

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør, når vi fejrer jul? Og hvordan ser det politiske liv egentlig ud bag Christiansborgs mure?

På denne højskoledag får du mulighed for begge dele.

Vi begynder med Erik Aksel, som tager os med på en humoristisk og lærerig rejse gennem julens traditioner.

Hvorfor spiser vi klejner? Hvorfor har vi en julebuk? Og hvorfor er "gåsen til bageren sendt"?

Og hvad har Coca-Cola, gamle bondetraditioner og komfuret egentlig med julen at gøre?

Erik Aksel fortæller om nogle af de traditioner og historier, der har været med til at forme den danske jul, som vi kender den i dag. Undervejs bliver der også plads til musik og fællessang, blandt andet "Sikken voldsom trængsel og alarm" af Peter Faber.

Vi får også en humoristisk historie om Frederik og Joakim, der skal på julebesøg hos mor på Marselisborg.

Efter foredraget skulle du gerne være både klogere på julens historie og godt "oppe på mærkerne" til jul.

Læs mere om foredraget om julens traditioner her:

[INDSÆT LINK TIL ERIK AKSEL]

Herefter skal vi fra julestemning til Christiansborg.

Henrik Dam Kristensen – fra Vorbasse til Christiansborg

Hvordan går vejen fra Vorbasse til Christiansborg?

Henrik Dam Kristensen fortæller om sit lange liv i dansk politik og om vejen fra det lokale Danmark til Folketinget og Christiansborg.

Han giver et personligt indblik i livet som politiker og fortæller om arbejdet i Folketinget, som minister og som formand for Folketinget.

Vi kommer tættere på det politiske maskinrum og får blandt andet indblik i, hvordan et lovforslag bliver til, hvordan arbejdet i Folketingets udvalg foregår, og hvilken betydning medier og sociale medier har fået for dansk politik.

Foredraget er ikke et partipolitisk debatmøde, men en personlig fortælling om et langt politisk liv – med erfaringer, oplevelser og anekdoter undervejs.

Læs mere om Henrik Dam Kristensens foredrag her:

[INDSÆT LINK TIL HENRIK DAM KRISTENSEN]

Du får altså en hel dag, hvor vi bevæger os fra danske juletraditioner til dansk politik – med masser af fortællinger, humor og mulighed for at blive klogere på både vores historie og det samfund, vi er en del af.

Der er pause midt på dagen, hvor der er mulighed for at spise frokost for egen regning.

Dagen er en del af Højskoledagene i Helle Hallen, hvor du gennem sæsonen kan opleve en række foredrag, ture og besøg.

Du kan tilmelde dig denne enkelte højskoledag eller vælge at følge hele sæsonen.

Vil du med til alle Højskoledagene?

Du kan købe adgang til hele sæsonen her:

https://lof.dk/kongeaa/kurser/varde-kommune/aarre/hojskoledage-i-helle-hallen-hele-saesonen-id-26-2250/

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Foredrag

DKK 150,00

Info

Nummer

26-2272

Første mødegang

Der er ingen mødegange planlagt endnu.

Antal mødegange

Der er ingen mødegange planlagt endnu.

Adresse

Der er ingen mødegange planlagt endnu.

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk