Sy fra bunden – lær at bruge din symaskine
Underviser
Jytte Toft AagaardSy fra bunden – lær at bruge din symaskine
Et praktisk begynderkursus for dig, der aldrig har syet før – eller gerne vil blive fortrolig med din egen symaskine.
Så er dette kursus for dig.
Vi starter helt fra bunden og tager os god tid til at lære symaskinen og de grundlæggende syteknikker at kende. Du behøver ikke have syet før, kende de forskellige syudtryk eller vide, hvordan man læser et symønster.
Vi gennemgår det trin for trin, så du får en grundlæggende forståelse af syning og bliver mere sikker ved symaskinen.
På kurset arbejder vi blandt andet med:
• at lære din symaskine at kende
• at tråde maskinen og spole undertråd
• valg af nål, tråd og sting
• at sy lige og pæne sømme
• de vigtigste syudtryk
• at klippe stof korrekt
• sømrum og trådretning
• grundlæggende forståelse af symønstre
• små reparationer af tøj
• genbrug af tekstiler
• små praktiske syprojekter
Vi kombinerer introduktion med praktiske øvelser, så du hurtigt får maskinen mellem hænderne. Undervejs arbejder du med mindre projekter, hvor du kan afprøve de teknikker, du lærer.
Der er plads til spørgsmål og til at prøve sig frem. Målet er ikke, at alt skal være perfekt fra første søm, men at du får en grundlæggende forståelse og mod på at arbejde videre med syning derhjemme.
Kurset er først og fremmest for begyndere, men også for dig, der måske har syet lidt tidligere og gerne vil have styr på de grundlæggende teknikker.
Du er meget velkommen til at medbringe din egen symaskine. På den måde lærer du netop den maskine at kende, som du skal bruge derhjemme. Har du ikke en symaskine, så kontakt LOF inden kursusstart, så forsøger vi at finde en løsning.
Underviser er Jytte Toft Aagaard, som har arbejdet med tekstiler og syning gennem mange år. Hun har blandt andet været med fra starten af Den Kongelige Systue på Koldinghus og har erfaring med beklædning, kostumer, genbrugstekstiler og kreativ syning.
Du behøver ikke kunne sy for at begynde. Du skal bare have lyst til at lære.
Praktisk
Medbring gerne:
• egen symaskine
• gerne instruktionsbogen til din symaskine
• stofrester, hvis du har nogle
• almindeligt sygrej, hvis du allerede har det
Du behøver ikke købe en masse udstyr inden kurset. Underviseren hjælper dig med at finde ud af, hvad du har brug for.
NB. Hos LOF kan man altid benytte sig af muligheden for at dele kursusprisen op i 2 rater. Hvis du ønsker dette, skal du tilmelde dig ved at kontakte skoleleder Karina Agerskov Chüsler på skoleleder-kongeaa@lof.dk.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.550,00
Info
Nummer
26-2530Første mødegang
tirsdag 29.09.2026, kl. 19.00 - 21.00Sidste mødegang
tirsdag 08.12.2026, kl. 19.00 - 21.00Antal mødegange
10 mødegangeAdresse
Vonsild Skole, Catolhavegyden 21, 6000, Kolding (Håndarbejdslokale) Se på kort