Sommeryoga i naturen 2 (4 x i august), Ølsemagle Str.

- tid til at mærke dig selv

Kom ud af hoved og ned i kroppen, slip hverdagens stress og vær til stede i sommeren med både fordybelse og power. Kom og vær med i 4 gange afstressende, styrkende og smidiggørende yoga i naturen, med selvkærlig fordybelse og kropslig forkælelse.

Vi vil både lave yoga på stranden og ved den hyggelige og afskærmede græsplæne bag Kulturfuglens kiosk ved Ølsemagle Strand.

Her får du muligheden dyrke yoga i naturen og opleve dens healende virkning for både krop og sind. Både yogaen og dét at opholde sig i naturen har en positiv indvirkning på hele din krop og hele dit sind. Det styrker bl.a. dit immunforsvar og giver dig en bedre søvn. Det styrker kroppens muskler og smidighed, og hjælper dig til at bevare den indre ro, styrke og balance resten af dagen.

Du vil blive guidet grundigt og personligt igennem forskellige yogaøvelser, stillinger, afspænding og meditation.

Yogaen foregår under åben himmel, så tag tøj på efter vejret, også hvis det køligere eller let regn/støvregn. Hvis regnen siler ned, eller der er blæst/hårdt vejr, så erstattes undervisningen af online-undervisning via video/lydfiler, som du vil modtage link til på mail.

Åndedrættet er med hele vejen som et naturligt redskab til at skabe indre ro og balance. Et dybt og regelmæssigt åndedræt giver ilt og næring til hjernen og til musklerne, når de er i brug. Det får din krop og sind til at spænde af og falde til ro bagefter.

Alle der har lyst, kan være med. Der kræves ingen andre forudsætninger, end dem du har.

Kom i behageligt tøj der passer til vejret og som du kan bevæge dig i. Medbring yogamåtte, et eller to tæppe/r og en flaske med vand.

Er du i tvivl om holdet er noget for dig, eller har du spørgsmål, så ring eller skriv til Ditte på tlf. 27286013 eller ditteh@email.dk

Du undervises af Ditte Hørmark, der er en dygtig, kompetent og erfaren instruktør, der tager individuelle hensyn, og guider dig trygt og præcist gennem øvelserne. På den måde får hver enkelt deltager mest muligt ud af undervisningen. Ditte har en bacheloruddannelse som Psykomotorisk terapeut, og er også Yogalærer og efteruddannet inden for Mindfulness, Kropsterapi og Sansetræning.

Corona-hensyn
I denne tid med Corona-virus, så følger vi selvfølgelig myndighedernes anvisninger. Det gør vi for at passe godt på både dig og vores undervisere. Derfor kan du trygt deltage på de, hold vi kan udbyde i denne svære tid. Hvis du er særlig sårbar, så kan du deltage ’live’ i vores onlinehold.

Se mere om myndighedernes vejledninger og Corona-restriktioner her samt i Køge Kommune.


Praktisk info

Praktisk info: Medbring yogamåtte, evt. håndklæde/yogapude, samt 1-2 tæpper og vandflaske. Ved (for) dårligt vejr erstattes undervisningen af online undervisning.
Nummer
1049 - Sommeryoga i naturen 2 (4 x i august), Ølsemagle Str.
Første mødegang
onsdag den 05.08.20 kl. 08:30 - 10:00
Undervisere
Adresse

Ølsemagle Stand, v/kiosk, Revlen, 4600 Køge ()

Se på kort

Mødegange
4
Pris
Almen
DKK 399,00
onsdag den 05.08.20

Kl. 08:30 - 10:00

Med Ditte Hørmark

Revlen, 4600 ()

Se på kort

onsdag den 12.08.20

Kl. 08:30 - 10:00

Med Ditte Hørmark

Revlen, 4600 ()

Se på kort

onsdag den 19.08.20

Kl. 08:30 - 10:00

Med Ditte Hørmark

Revlen, 4600 ()

Se på kort

onsdag den 26.08.20

Kl. 08:30 - 10:00

Med Ditte Hørmark

Revlen, 4600 ()

Se på kort