Alle LOF aktiviteter er nu aflyst frem til sommerferien.

Alle LOF aktiviteter er nu aflyst frem til sommerferien.

Kære deltager i LOF 

Vi håber, du har det godt og trives på trods af den situation, Danmark står i lige nu. 
Det er en svær tid for os alle - vi savner jeres selskab, og ved at mange af jer også savner jeres aktiviteter og gode fællesskaber i LOF.
Desværre er det stadig vigtigt, at vi står sammen og bekæmper virussen ved at holde afstand. 

Vi har tidligere meldt ud, at undervisningen var udskudt.
Men da det på nuværende tidspunkt er for usikkert, om vi kan afvikle de sidste mødegange, ser vi os nu desværre nødsaget til at aflyse i stedet.
Det betyder, at der heller ikke vil blive tilbudt erstatningsundervisning for de mødegange, der har været siden 12. marts, og frem til den 8. juni.
Til gengæld har vi mulighed for at tilbyde dig kompensation - dette gælder dog ikke, hvis du allerede har fået din undervisning online som alternativ.

Du har 3 muligheder

  1. Du kan få din deltagerbetaling retur for de sidste mødegange du er gået glip af grundet corona-situationen.
  2. Du kan vælge at afstå fra beløbet og donere det til LOF-Midtvest.
  3. Eller du kan vælge at få dit beløb overført til efterårssæsonens hold.

Vælger du den sidste løsning, er du samtidig sikret en plads på efterårsholdet, som vi forventer kan starte op i uge 35, som vi plejer.
Du kan til enhver tid fortryde din forhåndstilmelding til efteråret og herefter alligevel få dit beløb tilbagebetalt til den tid.

Så hvad skal du så gøre nu – ingenting!

Efter d. 10. maj vil du blive kontaktet af din underviser eller skolelederen og så kan vi sammen finde den løsning der passer bedst for dig. 

Vi mangler og venter på retningslinjer for, hvordan vi kan lave holdundervisning til efteråret, men vi kan forsikre dig om, at din tryghed og dit velbefindende vægter højest for os. 
Det gør også din forhåndstilmelding vigtig for os, da det giver os mulighed for allerede nu at få et billede af holdets størrelse og derudfra skabe nogle trygge rammer, hvor vi igen kan være sammen på forsvarlig vis og som også kan fungere i praksis.
 
Vi overvejer mange forskellige scenarier for, hvordan vi kan oprette hold, på en velovervejet måde. 
Vi vil følge udviklingen helt indtil opstart og holde flere muligheder åbne, så vi er klar til at starte hold, der opfylder de pågældende krav til den tid.

Derfor håber vi også på alles fleksibilitet, da det kan få betydning for at vi lykkes og kan komme i gang igen.

Inden holdopstart vil du også modtage en mail med endelige retningslinjer og andre eventuelle praktiske opfordringer og vejledninger.

Vi glæder os rigtig meget til efteråret og håber, at vi igen kan få mange gode timer sammen med dig.

Har du spørgsmål er du også altid velkommen til at ringe til os på Tlf. 61709716

Pas på dig selv og hinanden til vi ses igen!!