Han diskuterer forbindelsen mellem 30-erne, den spanske borgerkrig, 2. verdenskrig og nutidens angreb på retsstaten.

Højskoledage

Han diskuterer forbindelsen mellem 30-erne, den spanske borgerkrig, 2. verdenskrig og nutidens angreb på retsstaten.

Vi fortsætter her i efteråret med en række spændende foredrag med tv-journalisten og forfatteren Steen Ole Hedelund Jørgensen. Der er tale om 4 foredrag om angreb på demokratiet og retsstaten i 30-erne, under 2. Verdenskrig og i dag.


Foredragene har historisk og kulturelt udgangspunkt i Spanien med tydelige linjer bl.a. til Danmark. Foredragsholderen fortæller levende om emnerne, viser en række uddrag af historiske film og nyere animationer. Han trækker linjerne fra historiske begivenheder til eksempler på angreb på demokratiet og retsstaten i USA og flere europæiske lande og gør derved foredragene superaktuelle.


De fire foredrag har en indre sammenhæng, men de fungerer også som selvstændige foredrag.


Foredragene finder sted i LOF´s lokaler Finlandsgade 39  i Ikast.


Tirsdag d. 17. september ”Den spanske borgerkrig”


I 30-erne kæmpede højre og venstre i Spanien hårdt om regeringsmagten. Det udløste borgerkrig i årene 1936-39, og kongen måtte træde tilbage og gå i landflygtighed.

Fascisterne med general Francisco Franco i spidsen vandt borgerkrig og var Spaniens diktator frem til 1975, hvor demokratiet blev genindført i Spanien.

Borgerkrigen blev en stor lidelse for det spanske folk, og i dag mærkes følgerne af borgerkrigen stadig.

Foredragsholderen har i længere perioder opholdt sig i Spanien og er en stor kender af den spanske borgerkrig. Den fik stor betydning også internationalt og også for Danmark.

Tirsdag d. 8. oktober: Foredraget ”Gustaf”

-et foredrag om digteren Gustaf Munch Petersen (1912-1938), der i 1937 forlod hjemmet i Gudhjem, sin højgravide kone og en datter på ét år for at tage til Spanien som frivillig i den spanske borgerkrig.

Han blev dræbt i marts 1938, og hans lig blev aldrig fundet.

I foredraget indgår oplæsning af breve, som Gustaf Munch Petersen lige til det sidste skrev til familien på Bornholm.

Foredragsholderen er en af de største kendere i Danmark af Gustaf Munch Petersen og den spanske borgerkrig.


Tirsdag d. 29. oktober: Foredraget ”Guernica”

-et foredrag om Pablo Picassos (1881-1973) verdensberømte maleri ”Guernica”.

I april 1937 under den spanske borgerkrig blev den baskiske landsby Guernica bombarderet af fascistiske fly. Næsten 2000 mennesker mistede livet. Det nazistiske Tyskland stod bag bombardementet, som var en tysk militærøvelse kort tid før udbruddet af 2. Verdenskrig et par år senere.

Til verdensudstillingen i Paris, der åbnede i juni 1937, malede Pablo Picasso det store maleri ”Guernica”. Det er blevet et internationalt symbol mod krig.


I foredraget analyseres maleriet , og der vises nutidige animationer af maleriet, filmklip om Picassos arbejde med maleriet og filmklip fra den spanske borgerkrig.


Foredragsholderen har gennem flere år opholdt sig i Spanien i længere perioder og øser i foredragene af sine personlige erfaringer fra Spanien. Han knytter den politiske situation i Spanien i 1930-erne op til og under borgerkrigen til det aktuelle politiske opbrud med stærke nationalitetsbevægelser og krav om selvstændighed i flere spanske regioner og også i andre dele af Europa.


Foredragsholderen er en af de største kendere i Danmark af Guernica-maleriet og den spanske borgerkrig.


Tirsdag d. 19. november: "Beskyt frihedsrettighederne og retsstaten"


Den spanske borgerkrig og 2. Verdenskrig var et frontalangreb på demokratiet og retsstaten. Disse angreb fra det yderste højre ser vi også i dag i USA og i flere europæiske lande.

Foredraget handler om udhulingen af frihedsrettighederne og behovet for at beskytte retsstaten. Truslerne mod demokratiet både udefra og indefra udhuler frihedsrettighederne og angriber retsstaten internationalt og
også i Danmark.

Foredragsholderen argumenterer for, at behovet for en ny dansk grundlov er stort. Den skal sikre muligheder for øget demokratisering, og debatten om en ny grundlov bør også omfatte spørgsmålet: Kongerige eller Republik? Det har foredragsholderen et personligt bud på.

Nummer
192131 - Højskoledage
Første mødegang
tirsdag den 17.09.19 kl. 13:00 - 15:00
Undervisere
Adresse

Fantasien, Finlandsgade 39, Salen, Finlandsgade 39, 7430 Ikast

Se på kort

Mødegange
6
Almen
DKK 325,00
tirsdag den 17.09.19

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort

tirsdag den 24.09.19

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort

tirsdag den 01.10.19

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort

tirsdag den 08.10.19

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort

tirsdag den 29.10.19

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort

tirsdag den 19.11.19

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort