LOF Holstebro, Struer og Lemvig
Lavhedevej 32, 7500 Holstebro
LOF på FacebookDynamisk og styrkende yoga for hele kroppen
Få sved på panden, styrk kroppen og opbyg din smidighed med aktiv yoga.
Dette hold er for dig, der ønsker en mere kraftfuld og energisk yogapraksis. Vi arbejder med en dynamisk yogaform, hvor du opbygger både styrke, udholdenhed, fleksibilitet og kropsbevidsthed.
I undervisningen har vi fokus på basisstillingerne – herunder stående stillinger, drejninger og bagudbøjninger, som indimellem kombineres med et twist. Bevægelsen og åndedrættet følges ad, og du bliver guidet trygt gennem øvelserne.
Alle kan være med – uanset erfaring og niveau
Selvom yogaformen er aktiv, er undervisningen tilrettelagt individuelt. Vi bruger hjælpemidler som klodser, bælter og stole, så du kan få mest muligt ud af stillingerne – uanset alder, køn og fysisk formåen.
Timerne varierer fra uge til uge – nogle gange med særligt fokus på bestemte områder eller temaer, andre gange med en helkropssession.
Vi slutter hver gang med en rolig afspænding, hvor kroppen får tid til at integrere øvelserne og finde ro.
Dette hold er for dig, der vil bevæge dig, styrke kroppen og samtidig finde balance og ro.
LOF-Huset, Lavhedevej 32, 7500 Holstebro