Weekendkursus - Linoleums- og træsnitkursus
Kom og vær med til to inspirerende dage – og sæt dit eget, personlige afTRYK.
Har du lyst til at fordybe dig i grafiske trykteknikker? På dette weekendkursus prøver vi kræfter med både linoleumstryk, træsnit og koldnålsradering. Under kyndig vejledning lærer du at udvikle dine egne tryk – fra idé og motiv til færdigt værk på papir og til sidst på en mulepose, du får med hjem.
Du får mulighed for at eksperimentere med snit i linoleum og MDF-plade samt ridsning i plexiglas, og vi arbejder med farver, kontraster og komposition. Vi afprøver både håndtryk og tryk med trykpresse, og du skaber undervejs 2-4 trykplader med mulighed for at trykke i flere farver og på forskellige papirtyper.
Kurset er åbent for både begyndere og let øvede, der ønsker at prøve nye teknikker og udvikle deres kunstneriske udtryk.
Program
Dag 1 – Højtryk: Linoleumstryk og træsnit
Vi starter med en introduktion til højtryk.
Du lærer bl.a.:
At overføre motiv til linoleum- og træplader
At snitte i pladerne med grafiske værktøjer for at skabe mønstre og detaljer
Indfarvning med tryksværte
At trykke med både håndkraft og trykpresse på fugtigt kobbertrykspapir og farvet japanpapir
Vi afslutter dagen med en fælles evaluering og forberedelse til søndag.
Dag 2 – Dybtryk: Koldnålsradering i plexiglas
Her fordyber vi os i dybtryk og arbejder med koldnålsradering i plexiglas.
Du lærer bl.a.:
At ridse dit motiv i plexiglas med koldnål
At skabe teksturer og dybde i dine trykplader
Indfarvning og aftørring af pladerne
Tryk med fugtigt kobbertrykspapir ved brug af trykpresse
Vi afslutter dagen med at trykke et af dine motiver fra dag 1 på en mulepose, som du får med hjem.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 860,00
Info
Nummer
6130440Første mødegang
lørdag 14.03.2026, kl. 09.30Adresse
Christinelystskolen, Christinelystvej 3, 7620 (Billedkunst)