Weekendkursus i Højtryk & Dybtryk
Weekendkursus i Højtryk & Dybtryk
Har du lyst til at fordybe dig i grafiske trykteknikker? På dette weekendkursus prøver vi kræfter med både højtryk og dybtryk. Vi bruger trykplader af linoleum, mdf, plexiglas og tetra-pak. Under kyndig vejledning lærer du at udvikle dine egne tryk – fra idé og motiv til færdigt værk på papir og til sidst på en mulepose, du får med hjem.
Du får mulighed for at eksperimentere med snit i linoleum- og MDF-plade samt ridsning i plexiglas og tetra-pak. Vi arbejder med farver, kontraster og komposition. Vi afprøver både håndtryk og tryk med trykpresse, og der er mulighed for at trykke i flere farver og på forskellige papirtyper.
Kurset er åbent for både begyndere og let øvede, der ønsker at prøve nye teknikker og udvikle deres kunstneriske udtryk.
Kom og vær med til to inspirerende dage – og sæt dit eget, personlige afTRYK
Program
Dag 1 – Højtryk: Linoleum og mdf
Lørdag kl. 09.30 – 15.00
Vi starter med en introduktion til højtryk.
Du lærer bl.a.:
•At overføre motiv til linoleum- og mdf-plader
•At snitte i pladerne med grafiske værktøjer for at skabe mønstre og detaljer
•Indfarvning med tryksværte
•At trykke med både håndkraft og trykpresse på fugtigt kobbertrykspapir og farvet japanpapir
Vi afslutter dagen med en fælles evaluering og forberedelse til søndag.
Dag 2 – Dybtryk: Drypoint i plexiglas og tetra-pak
Søndag kl. 09.30 – 15.00
Her fordyber vi os i dybtryk og arbejder med drypoint i plexiglas og tetra-pak.
Du lærer bl.a.:
•At ridse dit motiv i plexiglas og tetra-pak med radernål
•At skabe teksturer og dybde i dine trykplader
•Indfarvning og aftørring af pladerne
•Tryk med fugtigt kobbertrykspapir ved brug af trykpresse
Vi afslutter dagen med at trykke et af dine motiver fra dag 1 på en mulepose, som du får med hjem.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 860,00
Info
Nummer
6230440Første mødegang
lørdag 24.10.2026, kl. 09.30 - 15.00Sidste mødegang
søndag 25.10.2026, kl. 09.30 - 15.00Antal mødegange
2 mødegangeAdresse
Lemvig Gymnasium, , 7620, Lemvig (Billedkunst) Se på kort