Foredrag med Esben Dalgaard
Underviser
Esben DalgaardForedrag med Esben Dalgaard
Hej Kræft - velkommen
'Hej Kræft - velkommen'. Et livsbekræftende foredrag af Esben Dalgaard. Med dette foredrag, får I mulighed for at komme helt tæt på. Helt ind bag masken på et aktuelt offentligt menneske. Esben ønsker ingen barrierer mellem sig selv og sit publikum. Kun gennem det helt personlige, ærlige og åbne, kan vi lære noget af hinanden.
Esben åbner op for sin rejse fra tiden i Vejle, med advokat-drømme, henover beslutningen om at gå skuespillervejen. Om den tunge vej brolagt med NEJ’er. Om sin kones depression, mobning og sit barns voldsomme OCD. Om Vild med Dans, om favntaget med døden, og om, hvordan han står positiv op om morgenen, når himlen er mørkest. Eller rettere, hvordan han aktivt forsøger at få skyerne væk, så solen kan skinne igennem.
Foredraget er i øjenhøjde, med plads til grin og gråd. Med plads til refleksion, og især med plads til interaktion med publikum. Et nøgent indblik i mennesket, kunstneren, underholderen og den nu cancerramte Esben Dalgaard! Esben har også skrevet bogen "Mærket" (Mofibo 2023), som tager udgangspunkt i hans fortælling og tilgang. Hvis I ønsker et livsbekræftende & lærerigt foredrag, med menneskers op og nedture i centrum, så er dette lige noget for jer. I vil gå derfra, med et helt specielt og inspirerende menneskes særlige livssyn.
Det er muligt at tilkøbe lækkert mad før foredraget, tilberedt af Slagteriets dygtige folk.
Prisen for dette er 185 kr.
Program for aftenen
Dørene åbner til spisning kl. 17:00.
Spisningen begynder kl. 17:30.
Baren åbner i foyeren kl. 18:00.
Dørene til salen (Stalden) åbner kl. 18:30 – 30 minutter før arrangementets start.
Indlæser frie pladser...
Priser
Foredrag
DKK 200,00
Foredrag med mad
DKK 385,00
Info
Nummer
6190220Mødegang
torsdag 01.10.2026, kl. 19.00 - 21.00Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Slagteriet Holstebro, Struervej 32, 7500 (Stalden) Se på kort