Anja Christensen
Min største baggrund og motivation for at undervise, er nok min allround
viden inden for idrætsverdenen.
Har personligt prøvet lidt af hvert. Klatret på de norske fjelde, krydset
Atlanten i hjemmebygget sejlskib, set det meste af Europa i fugleperspektiv i
min paraglider,- indviet Øresundsbroen på min kickbike og dyrket alverdens
sporte på klubplan. Jeg har tidligere fungeret som landstræner for det danske
paraglider landshold,- har en uddannelse som gymnastiktræner fra
Elitesportsskolen i Aalborg og taget en Danse Pædagogisk Grunduddannelse ved
Nordisk Teaterskole i Aarhus.
Inden for de sidste par år, - efter at have overstået to hofteoperationer,
har jeg gennemført en Personlig Træner Uddannelse,- en uddannelse i Matwork
Pilates og er pt. i gang med en større Pilates Comprehensive Uddannelse. Med
devisen, "at man kan, hvad man vil", og at to nye hofter ikke skal sætte
begrænsninger op for en - tværtimod skal de ses som en ny begyndelse.
Vel mødt på mine hold - det bliver ikke kedeligt,- lover jeg.