Hvad var livet uden musik, fællessang og fortælling. En aften med Willy Egmose

En aften med komponisten, jazzpianisten, pianostemmer, tidl. kirkemusiker og korleder.     Willy Egmose er født den 1. maj 1944 i Snøde på Langeland. Blind fra fødslen. Fra 1948 ophold på Blindeinstituttet, først i Kalundborg og siden i København.  Begge steder modtog han musikundervisning, og i 1967 tog han kirkemusikalsk embedseksamen. Fra 1968 til 2014 ansat som organist ved Skjern Kirke, dog afbrudt af et år ved Billund og Grene kirker. Da Willy Egmose kom til Skjern i 1968, blev han straks fast akkompagnatør for Skjern Pigekor, og fra 1987 til 2004 var han leder af koret. Det rytmiske ungdomskor  Willy's Jeep blev sat i søen på hans initiativ i 1984, og han ledede selv koret til 1996. I 1977 oprettede han Skjern Kirkekor, og her takkede han af sidste sommer.   Da Willy Egmose studerede til organist, var han sideløbende aktiv jazzmusiker. Han genoptog sin jazzaktivitet fra 1969 med kvintetten West Coast Jazzmen og senere Willy Egmose Trio. Han har gjort meget for at lade kirkemusikken mødes med jazz og andre musikgenrer. Det kommer til udtryk, når han komponerer korværker, melodier til nye salmer, og når han spiller. Han var intiativtager og med i redaktionen for Salmer og sange i skole og kirke, - to sangbøger, som udkom i 2000 og 2010. Han har alene, med jazztrio og med korene turneret flittigt i ind-og udland, optrådt i radio & tv og foretaget en mængde cd indspilninger.   Willy Egmose udtaler selv, at hans succes i liv og arbejde beror på al den hjælp, han har fået af sin hustru Emma.
Nummer
WE207501 - Hvad var livet uden musik, fællessang og fortælling. En aften med Willy Egmose
Første mødegang
torsdag den 05.11.20 kl. 19:00 - 21:35
Undervisere
Adresse

LOF-Huset, , 7500 Holstebro

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 100,00
torsdag den 05.11.20

Kl. 19:00 - 21:35

Med Willy Egmose

, 7500 (Sal 2)

Se på kort