Foredrag om Hvidstengruppen II

    v/Anne-Grete Bjarup Riis

    Anne-Grete Bjarup Riis har instrueret den danske film Hvidstengruppen II - De efterladte, som er opfølgeren til hendes debutfilm, publikumssuccessen Hvidsten Gruppen fra 2012. 
    Ved foredraget vil Bjarup Riis vise filmklip og billeder og fortælle om det enorme researcharbejde, som ligger til grund for filmen. Om de historiske karakterer og det enorme skuespillercast, der tæller 120 skuespillere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Letland, norge og Rusland.  Hun vil give os et indblik i, hvordan man forvandler et manuskript til en levende fortælling,- hvordan hun arbejder med skuespillerne, psykologien og dramaturgien. Hun fortæller om udfordringerne ved at genskabe et historisk korrekt univers. De hvide busser, bombeflyene, kvindefængslerne, guillotinen, make-up og kostumer lige fra fangedragter og uniformer til hundedækkener med SS-logo. 

    bjarup.JPG

    Hun vil gennemgå de forskellige locations og fortælle om optagelserne i Letland, og tage os med på en filmet rundvisning fra de to store studier, hvor dekorationerne er bygget, - de tyske fængselsceller og kontorer er genskabt og også køkkenet på Hvidsten Kro er genopført og står som det så ud i 1944. 

    Et utroligt spændende foredrag af Anne-Grete Bjarup Riis, der tager os med bagom filmen og giver os et indblik i, hvordan hun arbejder som instruktør.

    Hvidstengruppen2.jpg
    Nummer
    1115 - Foredrag om Hvidstengruppen II
    Første mødegang
    torsdag den 06.10.22 kl. 19:00 - 21:00
    Adresse

    LOF-Huset,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Foredrag
    DKK 100,00
    torsdag den 06.10.22

    Kl. 19:00 - 21:00

    Anne-Grete Bjarup Riis

    7500 (Sal 2)

    Se på kort