Foredrag om angrebet på Pearl Harbor

    Den japanske regering følte sig i 1941 trængt op i en krog.  USA, Storbritannien og den hollandske eksilregering i London havde indført embargo mod Japan på grund af angrebskrigen i Kina. I stedet for at bøje sig for de fremmede stater valgte Japan en angrebskrig, hvor man satsede på, at især USA, hvis man satte landets stillehavsflåde ud af spillet, ikke orkede at tage kampen op efter en langvarig genopbygning af flåden. Derfor sendte man, uden nogen form for krigserklæring, seks af Japans største hangarskibe mod Hawaii for at lamme stillehavsflåden og sætte samtlige baser på Hawaii ud af spillet i et overraskelsesangreb. Alt var nøje tilrettelagt.     USA var uforberedt, men japanerne havde forregnet sig med hensyn til den amerikanske kampvilje og til USA's enorme industripotentiale, som nu blev aktiveret. Der berettes detaljeret om hele baggrunden for dette angreb, selve udførelsen af angrebet og dets konsekvenser. Foredragsholderen er pensioneret kommandør i søværnet, har været mange år i Forsvarets Efterretningstjeneste og har været lærer i operationer på Forsvarsakademiet og Søværnets Officerskole. Han er rejseleder på militærhistoriske ture og har blandt andet været 5 gange på Hawaii, senest i forbindelse med markeringen af 80-årsdagen for angrebet.   Der vil efterfølgende blive udbudt en rejse til bl.a. Pearl Harbor med foredragsholderen som rejseleder
    Nummer
    1064 - Foredrag om angrebet på Pearl Harbor
    Første mødegang
    torsdag den 24.02.22 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    LOF-Huset,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Foredrag
    DKK 100,00
    torsdag den 24.02.22

    Kl. 19:00 - 21:00

    Poul Grooss

    7500 (Sal 2)

    Se på kort