Kurser, foredrag og oplevelser i Holbæk og Lejre.
Sports Allè 5B, 2. TV, 4300 Holbæk
LOF på FacebookJeg er uddannet på Iyengaryogaskolen i kbh. Det er også her jeg selv ofte går til undervisning og på kurser med gæste-lærere fra ind og udland.
Yoga i alle dens afskygninger fylder meget i mit liv.
jeg har undervist siden 1995. Jeg underviser mest voksne både de med "småskavanker" og specielle hensyn og dem uden. Jeg har også arbejdet meget med børn og det er naturligt for mig at undervise denne aldersgruppe også.
Der undervises i Iyengar yoga stil, som er nært beslægtet med Hatha yoga . Undervisningen opbygger som de fleste andre typer af yoga gradvist styrke, udholdenhed og smidighed. Der lægges vægt på individuelle hensyn og den enkeltes behov. Derfor bruges relevante hjælpemidler – yogaprops – i undervisningen, bl.a. tæpper, bælter, klodser, stole og pøller. Hjælpemidlerne gør det muligt at kompensere for stivhed, skævheder, manglende styrke eller skader. Derudover lægges vægt på præcisionen i stillingerne og evnen til at fastholde opmærksomheden. Undervisningen er niveaudelt. På den måde bliver du hele tiden udfordret, uden at komme galt af sted med stillinger, som din krop endnu ikke er parat til. Samtidig lærer du, hvordan du med korrekt teknik konstant kan udvikle din praksis og forståelse af de finere aspekter af stillingerne. Derfor opleves yogaundervisningen som et dynamisk og vitalt system med en dyb positiv indvirkning på dit helbred, fysik, humør og velbefindende, og gør dig klar til at møde hverdagens udfordringer. Alle kan deltage også nybegyndere!
Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre
Kl. 08:30 - 10:00
Henriette Thiel-Nielsen