Sexet single eller desperat dating junkie

    v/sexolog Steen Blendstrup

    Som sexolog beskæftiger Steen Blendstrup  sig  ofte med hvordan vi overhovedet kommer frem til at have sex med et andet menneske.

    Det gælder ikke mindst de modne singler, der ikke har så let ved at drikke sig sanseløse til en fest, snave med den første og bedste og håbe, at de vågner op ved siden af en, de måske har lyst til at være sammen med på længere sigt.
    Alternativet hedder for de fleste et datingsite eller en app. En  forretning, der er baseret på, at vi kommer tilbage, fordi vi ikke er tilfredse med varen!
    Det er her folk spørger: hvordan får jeg ram på en mand / kvinde?
    Foredraget handler om de faktorer, der spiller ind på vores pardannelse. Det handler om biologi, matematik og psykologi. Eller i sexologens ordbog: forplantning, seksuel markedsværdi og mønstre.
    Steen kan ikke fortælle dig, hvordan du finder din prins på den hvide hest eller din hjerter dame, men han kan hjælpe til en erkendelse af de faktorer, der påvirker dine chancer for at finde ham/hende. I den erkendelse gælder det om at skelne mellem det, der bare er, og det, som det står i din magt at ændre, så du bliver en sexet single.
    Foredraget handler også om, hvad du aktivt kan gøre noget for at skelne mellem de "rigtige" og de "forkerte". Du kan forbedre din teknik i mødet med potentielle partnere og træffe nogle gode valg, og du kan i det hele taget øge sandsynligheden for at møde en anden sexet single - eller mange sexede singler.

    Praktisk info

    Dørene åbnes kl. 18.30. Du møder bare op, du skal ikke bruge en "billlet". Vi har en liste over de tilmeldte, som vi krydser af i døren.

    Nummer
    403939 - Sexet single eller desperat dating junkie
    Første mødegang
    onsdag den 24.11.21 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 75,00
    onsdag den 24.11.21

    Kl. 19:00 - 21:00

    Steen Blendstrup

    Bygaden 20, 4320 (Salen)

    Se på kort