Kurser, foredrag og oplevelser i Holbæk og Lejre.
Østerled 28A, 2. sal
LOF på Facebook
Svend Brinkmann er en af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser, og hvordan vi kan gå både med og imod dem. Hans bøger er ligesom hans meninger populære og konstant på bestsellerlisterne over fagbøger. Nu har du endelig mulighed for at opleve Svend Brinkmann live i Holbæk til et både tankevækkende, højst aktuelt og underholdende foredrag.
Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad lykken er: Er lykken at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale?
Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske, og der ansættes derfor Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indexer. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!
Med udgangspunkt i den anmelderroste bog Vi er det liv, vi lever (marts 2021), der handler om en 93-årig kvindes liv med glæder os sorger, undersøger Svend Brinkmann også, om skæbnen stadig spiller en rolle i menneskers liv? Er det lykkelige liv et, hvor man er sin egen lykkes smed, eller måske snarere et, hvor man forsoner sig med sin skæbne?
Dørene åbnes kl. 18.30. Du møder bare op, du skal ikke bruge en "billlet". Vi har en liste over de tilmeldte, som vi krydser af i døren.
Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, 4300 Holbæk