• Michael Rohde
    Michael er cand.merc. og bachelor i psykologi, og forsker i søvn, drømme og sovende intelligens..

    Han har haft en længerevarende karriere først i medicinalindustrien (amerikanske Eli Lilly), dernæst i konsulentbranchen (kursusvirksomheden Mannaz), hvor han har undervist i ledelse og projektledelse.

    Han er en stærk formidler – hvorfor han også af Berlingske Nyhedsmagasin har fået en talentpris – netop for sine formidlingsevner.

    Michael udgav i 2015 bestselleren ”Sådan forstår du dine drømme” på Dansk Psykologisk Forlag, og i 2020 bogen ”Når gravide drømmer”.

Forstå dine drømme

v/Michael Rohde

Forskning viser, at alle mennesker drømmer to timer hver nat. Men for mange af os er det stadig et mysterium, hvorfor vi drømmer, og hvad vores drømme rent faktisk handler om.

Nogle drømme opleves så virkelige, at vi vågner med hjertebanken eller en stærk følelse i kroppen, som følger os resten af dagen. Andre drømme vender tilbage – igen og igen – mens mange drømme udviskes, så snart vi slår øjnene op. 

Med afsæt i den nyeste forskning inden for ubevidst intelligens og drømme dykker vi denne aften ned i, hvad drømme er og kan, og hvordan du helt konkret husker, forstår og bruger dem. Dine drømme er nemlig en uvurderlig kilde til selvindsigt og personlig udvikling, noget forskningen også har fundet.

Få en bedre forståelse af dine drømme, og bliv herigennem klogere på dig selv og det liv, du lever. 

BOG: Undervisningen tager bl.a. afsæt i Michael Rohdes bestsellerbog ”Sådan forstår du dine drømme” (Dansk Psykologisk Forlag), og hvordan man i dag arbejder med drømme – baseret på forskning og stor praktisk erfaring.


Praktisk info

Dørene åbnes kl. 18.30. Du møder bare op, du skal ikke bruge en "billlet". Vi har en liste over de tilmeldte, som vi krydser af i døren.

Nummer
404936 - Forstå dine drømme
Første mødegang
onsdag den 14.09.22 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 75,00
onsdag den 14.09.22

Kl. 19:00 - 21:00

Michael Rohde

Bygaden 20, 4320 (Salen)

Se på kort