Foredragsrække "Medier, magt og manipulation"

Højskoledage med Steen Ole Hedelund Jørgensen

Højskoledage
Foredragsrække om Demokratisk diagnose og kur.

Tilmeld dig et enkelt foredrag eller de resterende 4 til en bedre pris
Torsdag d. 15. oktober 2020: "Intethedens brigade – om medier, magt og manipulationer" "Intethedens Brigade" er en analyse af mediernes magt. Synspunktet er, at tidens medier, spindoktorer og meningsdannere manipulerer med folk ud fra en tese om, at vi ikke kan danne vores meninger selv. Det er en forkert tese, som angribes i foredraget. Foredragsholderen har arbejdet på TV-Avisen som tv-reporter og viser eksemplar på mediemanipulation. Han drager linjerne til tidens falske nyheder, der i stigende grad påvirker demokratiet og demokratiske valg.

Læs her om de næste 2 foredrag i rækken:
Torsdag d. 29. oktober 2020: "Derfor vinder Trump præsidentvalget på tirsdag" -et causeri baseret på foredragsholderens rundrejser i USA. Udgangspunktet er USA´s nye politiske virkelighed under præsident Donald Trump. Foredragsholderen viser en række videoer og billeder og reflekterer over lighedspunkter mellem dagens politik i USA og i Danmark. Alting er større i USA i sammenligning med Danmark: geografien, byerne, motorvejene og forskellene mellem øst og vest, nord og syd. Men er forskellene i etik og moral også bare meget større, hvad angår ulighed, frihed, det multikulturelle, racisme, politisk cirkus og praleri? Kan vi genfinde synlige fænomener fra stormagten USA i lille Danmark Og hvordan mon Donald Trump har det med de syv dødssynder? Det er et tema i foredraget, at som politik på topplan praktiseres i dag, handler det også om politikernes selvfremstilling og spin, altså om forsøg på at kontrollere medierne. Foredragsholderen konkluderer i en skarp analyse, at Donald Trump bliver genvalgt som præsident d. 3. november 2020. Det vil få store konsekvenser for Danmark.

Torsdag d. 12. november 2020: "Ungdommen er vred" Spændingerne mellem generationerne politisk er vokset de sidste par år. I dag mærker vi spændingerne tydeligt. Det er en trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund. Ældre generationer har stor tillid til det repræsentative demokrati. De unge derimod formulerer stærk kritik af politikere, som de opfatter som handlingslammede, og de unge ytrer deres kritik i vrede. Det er en trussel mod demokratiet. Foredragsholderens analyserer, hvorfor de unge er vrede, og hvad konsekvenserne er for der repræsentative demokrati. I en debatskabende analyse argumenterer han for, at der hurtigst muligt findes en ny politisk vej mellem alle generationer i en tid, hvor store politiske opgaver f.eks. indgreb mod klimaforandringerne, beskyttelse af miljøet og kampen mod uligheden er på den politiske dagsorden. Finder generationerne ikke hinanden, vil mistilliden blandt unge til det politiske system vokse til skade for alle. Og til skade for demokratiet.

Torsdag d. 26 november "Efter Coronakrisen - nye politiske muligheder"

Coronakrisen har sat fokus på alle små og store tandhjul i velfærdsstaten.
Den normale politiske debat mellem partierne har ændret sig, fordi al politik nu er underlagt hensynet til at beskytte folkesundheden. Samtidig skal vi i fællesskab genoprette samfundsøkonomien.
Under coronakrisen især i foråret oplevede vi et samarbejde mellem partierne, som vi sjældent har set. Partierne opgav skarpe ideologiske synspunkter og forslag.
Der opstod en politisk samhørighed.
I foredraget argumenterer foredragsholderen for, at partierne skal fortsætte denne samhørighed. Coronakrisen giver mulighed for at tænke og praktisere politik i et langt bredere samarbejde end tidligere.
Foredragsholderen peger på, at samhørigheden bliver nødvendig og fordelagtig, når andre politiske opgaver skal løses, f.eks. genopretningen af samfundsøkonomien, hensynet til miljøet og biodiversiteten og klimakrisen.



Nummer
202136 - Foredragsrække "Medier, magt og manipulation"
Første mødegang
torsdag den 15.10.20 kl. 13:00 - 15:00
Undervisere
Adresse

Fantasien, Finlandsgade 39, 7430 Ikast

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Pakkepris for 4 foredrag
DKK 300,00
Deltager til et foredrag
DKK 80,00
torsdag den 15.10.20

Kl. 13:00 - 15:00

Med Steen Ole Jørgensen

Finlandsgade 39, 7430 (Salen)

Se på kort