Aftenskolens styrker den mentale sundhed

Aftenskolens styrker den mentale sundhed

9. maj 2018

Flere og flere danskere lider af stress, angst, depression og andre psykiske lidelser. Det kan skyldes, at samfundet er blevet mere individorienteret, og at de traditionelle fællesskaber er under opløsning. Det mener sundhedsinnovator og forfatter til bogen Det Dobbelte KRAM, Peter Thybo. En vigtig del af løsningen kan findes i aftenskolen, som tilbyder læring og givende fællesskaber uden for det formelle system.

Af Signe H Damkjær

LOF har givet mange danskere til en bedre og sundere livsstil. Vi hjælper folk med at lave sund mad, bevæge sig mere og til at holde op med at ryge. Og danskerne er blevet sundere de sidste 30 år. De klassiske råd om at fokusere på Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) har bidraget til at forlænge vores levetid. Med den mentale sundhed går det desværre den anden vej. Siden 1980 er antallet af danskere, der lider af depressioner, spiseforstyrrelser, stress, angst og andre psykiske lidelser kun steget. Det rammer både børn, unge, voksne og ældre. Det påvirker ikke kun den enkeltes livskvalitet, det er også et alvorligt samfundsproblem, mener sundhedsinnovator Peter Thybo (topbillede), der er forfatter til bogen Det Dobbelte KRAM. Ifølge WHO vil stress og depression blive en del af de største sygdomsfaktorer i år 2020 i de vestlige lande. Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom.
Peter Thybo præsenterer derfor det mentale sundheds-KRAM. Han identificerer Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring (KRAM) som de vigtigste faktorer til at skabe mening og sammenhæng i hverdagen og dermed den modstandskraft, det kræver at begå sig i samfundet i dag.

Fællesskab
Når folk har ondt i livet, skyldes det ofte, at man ikke føler, man er en del af et meningsfuldt fællesskab, mener Peter Thybo.
- Samtidig er det blevet sværere at skabe balance mellem krav og ressourcer. Den frihed, vi har fået, kan samtidig give en rodløshed, som sætter sig i sind og samfund. Vi lever i et hyperindividualiseret samfund, og vores tilværelse bliver ofte et selvrealiseringsprojekt, hvor det hele tiden handler om træffe de rigtige valg og om at udvikle sig og opnå social annerkendelse. Han fremhæver, at mental sundhed ikke kun handler om, hvordan vi kan undgå mobning, arbejdspres og andre ting, der skaber stress, men også om at lære at håndtere de udfordringer, vi møder.
- Vi skal se på, hvad det er, der skaber, bevarer og gendanner den mentale sundhed, siger han.
Mange af redskaberne findes i aftenskolens tilbud og fællesskaber.
- Det er i fællesskab med andre, vi fungerer. Der skal mennesker til at danne mennesker. Aftenskolerne tilbyder nogle vigtige fællesskaber, hvor man kan danne relationer til andre mennesker. At mødes om en fælles interesse er et utroligt godt udgangspunkt for et fællesskab af høj kvalitet, hvor man kan opleve den tillid og den dialog, der er så vigtig for den mentale sundhed, siger Peter Thybo.

Fællesskab og selvudvikling
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at den mentale sundhed øges, når man gør noget aktivt, når man gør noget sammen, og når man gør noget meningsfuldt. Aftenskolen og aftenskolens fællesskaber kan derfor i høj grad bidrage positivt til den mentale sundhed, mener skoleleder i LOF Ringkøbing-Skjern, Karen Marie Ventzel. Det gælder uanset, om man går til noget, hvor fællesskabet er en forudsætning, så som et kor, eller hvor man arbejder alene men er sammen med andre om en fælles interesse.
- At synge i kor er en fællesskabsøvelse. Man er sammen en gang om ugen, hvor man øver op til en koncert. Deltagerne har et godt fællesskab, som består i at være sammen om et fælles projekt, siger hun.
- Vi har nogle malehold, hvor folk er kommet i årevis. Her taler deltagerne måske ikke så meget sammen, men de har alle et projekt om at udvikle deres evne til at male, og det er det, de er fælles om. På vores sproghold taler man derimod meget sammen, for det er det, fælles projekt at blive bedre til sprog.