Vinder af Fritidsprisen 2020

Faxe Kommunes Plan & Kulturudvalg har kåret LOF Haslev til vinder af Fritidsprisen 2020

Fritidsprisen 2020 – går i år til: LOF Haslev

"Som arrangør for Haslev Garnfestival har LOF Haslev udvist stort engagement. Med mere end 1000 deltagere er Garnfestivallen et ambitiøst projekt, hvor LOF Haslev har investeret en enorm mængde tid og kræfter. LOF Haslev har med Claus Kronborg i spidsen, inspireret deltagerne ved Garnfestivallen med både lokale og internationale undervisere. Derudover har Garnfestivallens besøgende haft en stor positiv effekt for Faxe Kommunes lokale buktiks- og forretningsliv".

Læs mere omkring prisuddelingen og alle de andre vindere i Faxe Kommune.

Om Fritidsprisen:

Fritidsprisen uddeles til en forening, gruppe eller personer, der fremmer nytænkning, udvikling eller frivillig indsats indenfor fritidslivet i kommunen eller har været til inspiration for andre.

Faxe Kommune påskønner foreninger, grupper eller personer, der er med til at gøre en særlig forskel for det folkeoplysende arbejde i Faxe Kommune.

Derfor har Plan- og Kulturudvalget besluttet, at tildele en Fritidspris til en forening, gruppe eller personer på det folkeoplysende område i Faxe Kommune en gang årligt.

Fritidsprisen uddeles til en forening, gruppe eller personer, der fremmer nytænkning, udvikling eller frivillig indsats indenfor fritidslivet i kommunen eller har været til inspiration for andre.

Folkeoplysningsudvalget indstiller til denne pris.