Trine Kandborg

Trine Kandborg

Jeg er uddannet dekoratør og blomsterbinder, og i hele mit liv har jeg malet og tegnet. I en periode har jeg modtaget undervisning på Århus Kunstakademi, og af kunstneren Bente Bressendorf. Jeg har undervist i snart 15 år, og mit udgangspunkt i min undervisning er at jeg tror på din idé.  Hvis du vil læse lidt mere om mig, og tjekke ud hvad jeg maler, kan du gå ind på min hjemmeside www.trinekandborg.com  Jeg interesserer mig for mennesker, individualisme og relationer. Jeg er optaget af menneskets måde at udtrykke sig på, vores oprindelse og mangfoldigheden. Når jeg fordyber mig i motiver med ansigter, søger jeg at få det rette udtryk med intensitet og stemning. Mit billedunivers udspringer sig altid i mødet med begivenhederne i den omgivende virkelighed. Jeg arbejder med at fastholde stemninger, og jeg vil gerne male og tegne alt det der ikke kan siges med ord. Det gælder både de værdifulde ting i livet - og alt det vi som mennesker må tage afstand fra og kæmpe imod.  

Kontaktoplysninger