Forholdsregler mod Corona-smitte

Vi skal passe på os selv og hinanden. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal undgå Coronavirus.

Update vedr. Covid-19 restriktioner

28. januar 2021: Forlængelse af skærpede tiltag frem til 28. februar 2021 – Læs mere her.

13. januar 2021: Forlængelse af skærpede tiltag frem til 7. februar 2021 – Læs mere her.
"Regeringen har den 13. januar, besluttet at fortsætte restriktioner, der betyder at kulturinstitutioner skal holdes lukket. Det betyder at vi i LOF må holde lukket og desværre må udskyde al aktivitet indtil videre og derfor ikke kan tilbyde LOF-aktiviteter for nuværende". - Claus Kronborg, Afdelingsleder.

......

Status:

LOF Haslev holder lukket for alle kurser og aktiviteter, med fysisk fremmøde. Der vil forsat være online undervisning på enkelte hold, så vidt det er muligt.

......

Her kan du se hvordan du skal forholde dig til at undgå at sprede Corona-virus og blive smittet. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler og restriktioner, når du deltager på hold og aktiviteter i LOF Haslev.

1. Følg Sundhedsstyrelses generelle råd - Læs mere her.
2. Hav altid selv håndsprit og mundbind med dig, når du fysisk deltager i vores aktiviteter.
3. Hjælp hinanden og underviseren med at overholde restriktioner og anbefalinger i forhold til undgå Corona-smitte og rengøring.

Se også:

  • Regler/anbefalinger for træning og aktiviteter i det fri - Læs mere her.
  • Regler/anbefalinger for træning og aktiviteter i svømmehaller - Læs mere her.

......

Afstand og antal deltagere:

  • Der skal være 1 meters afstand mellem deltagerne, dog anbefales 2 meters afstand ved aktiviteter med kraftig udånding (fx sang og foredrag - fx afstand mellem foredragsholder og forreste deltager). Afstand vurderes fra næsetip til næsetip.
  • Siddende: 1 person pr. 2 m² gulvareal.
  • På gulv: 1 person pr. 4 m² gulvareal, fx yoga og lign. bevægelseshold.
  • Svømning: Maks. 1 udøver pr. 4 m² på vandets overflade.
  • Der må maksimalt være 10 personer til stede (incl. underviser), dog 500 deltagere til arrangementer, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned (fx foredrag).

Mundbind:

  • Almindelige hold: Der skal bæres mundbind når man går ind til aktiviteten - men ikke når man deltager i aktiviteten (fx yoga og svømning) og når man sidder ned (fx til sproghold o.l.).
  • Foredrag o.l.: Der skal bæres mundbind når man går til og fra aktiviteten - men ikke når man sidder ned (fx til sproghold o.l.).

Redskaber - brug og rengøring:

  • Brugerne skal selv medbringe eget udstyr, fx til yoga (måtter, bolde, klodser o.l.).
  • Hvis der anvendes fælles bolde eller andet udstyr, bør de rengøres undervejs eller efter brug, ligesom deltagerne bør have ekstra fokus på håndhygiejne.
  • I de tilfælde, hvor der skal rengøres med sprit/sæbe efter brug af lokalet, beder vi dig hjælpe med at give en hånd, så vi kan overholde alle regler. Det kan være svært for underviseren at nå det hele selv. Derfor håber vi på din forståelse og velvilje.

Smittesporing:

Vi anbefaler, at man downloader app’en smitte|stop til ens smartphone, inden man deltager i vores aktiviteter. App’en smitte|stop er et digitalt værktøj, der giver os alle sammen mulighed for at være med til at forhindre, at COVID-19 spreder sig, mens Danmark genåbner – Hent app’en her.

......

TAK fordi du hjælper os med at passe på dig selv og hinanden. Vi ønsker, at det skal være trygt og godt, at deltage i vores aktiviteter.

Hilsen LOF Haslev