La Traviata i Operaen

    Kunne du forlade den du elsker for ikke at stå i vejen for andres lykke? La traviata stiller spørgsmålet og griber dig om hjertet, hvor det stikker mest.

    La traviata er et udødeligt mesterværk, der altid rammer lige i hjertet. En af Den Kongelige Operas mest populære forestillinger, der bevæger og begejstrer både garvede og helt nye operagængere.

    Violetta Valéry er en af operalitteraturens mest karakterfaste heltinder. Hendes fortid som kurtisane truer hendes elskede Alfredos søsters lykke, og Violetta står over for sit livs sværeste beslutning – at forlade den mand, hun elsker.

    Der er stærke følelser i luften, når Operaens solister, internationale gæstesolister, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel giver alt det bedste, opera kan, i David Radoks højtelskede udgave af Verdis klassiker. La traviata er blandt verdens ti mest opførte operaer med hjertegribende arier, festlige koroptrin og storslået orkestermusik.

    Operaens hovedperson er inspireret af en af datidens mest berømte kurtisaner i Paris, Marie Duplessis, der talte store kulturpersonligheder blandt sine elskere. Verdi vakte forargelse i sin samtid ved at dramatisere hendes skæbne i La traviata ganske få år efter, at hun var død af tuberkulose.

    Titelrollen som Violetta deles af Singer of the World 2017, Anush Hovhannisyan, og Den Kongelige Operas egen stjernesopran Gisela Stille, der i 2019 modtog Reumert-prisen for Årets Sanger for sin Leonora i Verdis Trubaduren.

    La traviata synges på italiensk med danske overtekster.


    Nummer
    231600 - La Traviata i Operaen
    Første mødegang
    tirsdag den 24.01.23 kl. 18:00 - 23:59
    Undervisere
    Adresse

    Gilleleje staion,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 975,00
    tirsdag den 24.01.23

    Kl. 18:00 - 23:59

    Anette B. Mikkelsen

    3250 (Pladsen foran stationsbygning)

    Se på kort