Nyhavn

    På kryds og tværs i gode gamle Nyhavn

    Vi mødes ved Mindeankeret i Nyhavn. På denne historiske byvandring skal vi rundt i Nyhavn og se og høre om de gamle huse og nogle af dets beboere. Vi får historien om havnens tilblivelse og Gyldenløves Palæ, og medens vi slentrer rundt får vi historien om ”Kabyssen" hvor der blev solgt billetter til Titanic, bulen Hong Kong, det legendariske værtshus Nyhavn 17, Guldmagerens Hus, Spøgelseshuset, Eventyrernes Klub og den rige enke, der blev begravet levende m.m. -                                                                                     

    Vi skal også høre om søfolkene, bolværksmatroserne, den frække periode med Nyhavnspigerne, De Røde Hænders Klub, verdens ældste tatovørbutik, det offentlige toilet med græs på taget og rulleforretningerne, hvor det siges, at kanalbådene grundstødte på tømte tegnebøger. Det er artige sager, der bliver rullet op i denne herlige havn med de gamle træskibe langs bolværket. Turen tager ca. 2 timer. Vi begynder og slutter ved Mindeankeret. -           
    Nummer
    211501 - Nyhavn
    Første mødegang
    tirsdag den 20.04.21 kl. 11:00 - 13:00
    Undervisere
    Adresse

    Nyhavn 1,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 150,00
    tirsdag den 20.04.21

    Kl. 11:00 - 13:00

    Med Kim Greiner

    1051

    Se på kort