LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookYoga-flow, Ashtanga og vinyasa. Begynder-let øvede
Jeg kombinerer ofte elementer fra Ashtanga yoga med traditionelle Hatha yoga asanas/stillinger, forskellige serier af asanas i små sekvenser der kaldes vinyasa flow, kombineret med åndedrættet.
Jeg bruger stillinger og flow i min undervisning, som er lidt anderledes end traditionelle yoga-klasser. Det giver en mere intens yoga-oplevelse, som kan anbefales både til begynder og den let øvede yogi eller til dig der ikke er født specielt smidig. En sund kropsholdning og et stærkt sind er et rigtigt godt udgangspunkt, grin, leg og spontanitet er der masser af – på yogamåtten. Der arbejdes med at skabe en dynamisk balance mellem styrke og smidighed i krop, sind og åndedrættet. Dynamisk-opvarmning, forskellige variationer over Solhilsner (Surya Namaskar) og Månehilsner (Chandra Namaskar) samt De 5 Tibetaner.
Din Yogapraksis er opbygget sådan, at du i begyndelsen arbejder med Åndedrættet, opvarmning, for herigennem at styrke og smidiggøre kroppen og forberede den til de mere krævende asanas, stående, siddende, liggende, bag - og foroverbøjninger, twist og omvendte asanas. Der anvendes forskellige yogaudstyr som Bolster, klodser, bånd, stole, væg og tæpper.
Vi afslutter hver yoga-praksis med en lang afspænding(yoga Nidra), så du føler dig nulstillet, med din egen indre ro og harmoni i åndedrættet, krop og sind
Hver Yoga-praksis vil indeholde følgende:
· Meditation, Antar Mouna 1. trin (Indre stilhed)
· Pranayama (åndedrætsøvelser)
· Asanas (yogastillinger)
· Afspænding /meditation Yoga Nidra(yoga søvn)
Medbring egen Yogamåtte og tæppe, der er håndsprit i lokalet. OBS. ingen undervisning 6.marts 2023.
Yoga Center Gilleleje, Græstedvejen 80, 3250 Gilleleje