LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookJeg er uddannet hos Dansk Yoga i 2017-19, en meget
grundig uddannelse på 850+ timer i klassisk Hatha yoga. Jeg er trænet i at
tilpasse øvelserne til den enkelte elev og tage hensyn til eventuelle kropslige
udfordringer, så alle kan være med. I min undervisning lægger jeg vægt på at
styrke nakke, skuldre og ryg, lave balance- og åndedrætsøvelser.
Jeg er endvidere uddannet i Yin yoga fra Sattva yoga i 2020, en 100+ timers uddannelse. Yin yoga er en smuk, dyb, langsom og
meditativ praksis med stor effekt på både den fysiske og energetiske krop, samt
på tanker og følelser.
Jeg har derudover deltaget i kurserne Restorativ Yoga og
Yoga Nidra hos Sussie Jensen
Nu har du muligheden for at komme med på et yogahold, hvor du ikke behøver at have noget kendskab til yoga. Og du behøver selvfølgelig ikke være smidig inden du starter. Jeg guider dig igennem klassiske yogastillinger samt klassiske åndedrætsøvelser på en enkel og forståelig måde, og jeg tager hensyn til dig og din krop hvis du har indskrænket bevægelighed. I undervisningen træner vi styrke og smidighed af skuldre, nakke og ryg, samt din balance. Klassen rundes af med et par yin øvelser , dvs. passive stræk der holdes i 3-5 minutter og sluttes af med en afspænding, hvor du kommer til at slappe helt af i krop og sind.
Du fortjener at lære yoga`ens gode virkning at kende. Og det vil være mig en fornøjelse, at være den der viser dig de første skridt på din yoga-vej. Jeg håber vi ses.
Husk at medbringe din egen yogamåtte og et tæppe.
Nordkystens Balletskole, Peter Fjelstrups Vej 4 A, 3250 Gilleleje