LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookHAV med MasterChef Thomas Szygenda
Er du nysgerrig på havet og dets råvarer og søger inspiration til lækre retter med fisk og skaldyr? Kunne du godt tænke dig at lære tilberedninger af muslinger, strandkrabber eller vores lækre fisk fra havene i og omkring Danmark?
På dette mad hold laver vi alt fra sydamerikanske fisketacos, spansk paella, lakserillette til blåmuslinger på fransk og ceviche på vores danske fisk – måske med tang fra strandkanten. Vi lover, at det ikke bliver svært, men nede på jorden, velsmagende og alle kan være med – bare du er nysgerrig på fisk og skaldyr, da det bliver de primære råvarer. Thomas er tidligere Masterchefvinder og glad for havets råvarer – han håber, at han kan give noget af sin begejstring videre til dig! Du får naturligvis opskrifterne med hjem.
Pris for råvarer er ca. 150-200 kroner pr. person pr. mødegang. NB: Er du allergisk overfor skaldyr (eller undgår skaldyr af andre årsager)? Du kan sagtens være med på dette hold alligevel, for når vi laver skaldyr, sørger vi for også at lave en fiskeret!
Thomas er passioneret madentusiast og senest også vinder af Masterchef Jul 2021. Han er derudover undervandsjæger med mere end 20 års erfaring og er stadig nysgerrig på havet og dets råvarer og elsker at tilberede dem til dejlige måltider i køkkenet, på grillen eller ude i naturen.
Gilbjergskolen Parkvej, 101, 3250 Gilleleje