LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookHvalpemotivation begyndere
Familiehunde, fra 2 – 6 måneder, som ikke har gået til træning før
Hvalpetræning er den bedste start, du kan give din hvalp, også selv om du har haft hund før.
Det er vigtigt at tilmelde sin hvalp til hvalpetræning, allerede når den er 10 – 12 uger gammel. Perioden 8 uger til 6 måneder er meget vigtig for hvalpens udvikling. Den er i denne periode særligt modtagelig for nye indtryk, og derfor er det vigtigt, at ejer og hvalp udvikler en god relation, kontakt og kommunikation fra starten. Det er også vigtigt at hvalpen tidligt kommer ud blandt andre hunde og mennesker.
Vi veksler hele tiden mellem begyndende træning og socialt samvær mellem hvalpene.
Vi træner basal lydighed og kommunikation med hvalpen. Gå pænt i snor, passere andre hunde, sit, dæk m.m. Indkald og håndteringsøvelser, søgeudvikling og næsearbejde på en sjov og spændende måde. Tandvisning og råd vedrørende basal pleje af hunden. Camusa Hatt/ Inger Møller
Hundetræningsbanen . Stenlands, Østergade 107, 3200 Helsinge