LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookUge 3 – 18/1 2023 - Louise Korsgaard – Verdens uudforskede steder. Tag med kvindelig eventyrer Louise Korsgaard på huleudforskning. Foredraget er en opdagelsesrejse til ukendte huler i Papua New Guinea, Malaysia, Indien og Spanien. Med billeder og filmklip løfter Louise sløret for hulernes hemmeligheder og giver et sjældent indblik i en huleudforskers hverdag under jorden. Se og hør hvordan 3-dimensionale labyrinter af dybe skakter, snævre mudrede passager, brusende underjordiske floder og gigantiske krystal-dekorerede sale bliver opdaget og kortlagt
.
Uge 5 – 1/ 2 2023 - Kim Greiner – Island rundt på 15 dage. I sommeren 2021 var Island stadig næsten lukket land for tilrejsende, men med coronapas og tests blev vi lukket ind. Foredraget starter med en kort historisk oversigt fra vikingernes indtog på øen til moderne tid. Herefter fortælles om islandske heste, gletsjers vandring, hvalsafari, gamle tørvegårde, et heksemuseum, og et polarrævecenter blandt rigtig mange andre ting. Island er et så anderledes land end alle andre lande på denne jord, så en foredragsoplevelse venter.
Uge 7 – 15/2 2023 – Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og chef for Kongeskibet Dannebrog. Kommandør og kammerherre Christian A. Nørgaard som indtil 31. januar 2019 gjorde tjeneste som Hendes Majestæt Dronningens jagtkaptajn og chef for Kongeskibet Dannebrog, fortæller om sit spændende dobbeltjob, om Kongeskibet og besætning, oplevelser under togter, ikke mindst ved Grønland- og dermed om et lille udpluk fra de knap 50.000 sømils sejlads, under hvilke han har haft ansvaret for kongelige, besætning og skib.
Uge 9 – 1/3 2023 – Ib Michael – De syv rejser.
Forfattereftermiddag med udgangspunkt i seneste udgivelse De 7 rejser.
Forfatteren Ib Michael har set mere af verden end de fleste, og i DE
SYV REJSER fortæller han om sine mest skelsættende eventyr: Til Venedig på
jagt efter den østrigske maler Hundertwasser, til Mayalandet med Per Kirkeby
for at genfinde de forsvundne byer, til Hjortelandet for at deltage i
Huichol-indianernes ceremonier, tværs over Atlanterhavet med Troels Kløvedal og
Nordkaperen, til Amazonas for at redde regnskoven, til hjemstedet for
gudindekvinder, Zihuatanejo i Mexico, for at finde kærligheden og endelig til
Tibet for at bevidne en hårrejsende
himmelbegravelse.
Uge 11 - 15/3 2023 - Eric Øtting Andresen: En
eftermiddag med Evert Taube. Cowboy på Atgentinas pampas, fyrbøder på
verdenshaveve, boheheliv i Stockholm, familiefar og kærlig ægtemand i
skærgården. Den svendske visedigter og sanger Evert Taube prøvede det hele. Han
satte selv sit liv i scene og brugte det som baggrund for sine herlige viser,
som er kendt og elsket. Eric Øtting Andersen synger og spiller en smuk
buket af Evert Taubes viser og fortæller om den svendske nationalskjalds liv og
sange, ligesom der også er mulighed for fællessang af de mest kendte viser.
Gilleleje Hallen, Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje