OnsdagsTræf - foredragsrække

Velkommen i LOF

til en ny sæson OnsdagsTRÆF, hvor vi i godt selskab lytter til en række personer, som har noget

på hjertet. Mennesker, der har et interessant job, en historisk viden eller har været på spændende

rejser, som de gerne vil dele med os. Med hensyn til Covid-19 følger vi i LOF Gribskov

naturligvis anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og andre instanser.

 

Uge 39 – Onsdag 23/9 2020 kl. 15.00-17.00

Jørgen Skouboe Møller: Nak & Æd

Jørgen Skouboe Møller fortæller om sit arbejde med programmet Nak & Æd

og om hans holdning til jagt. Hvorfor hedder det Nak & Æd? Smager en husmår

godt? Og hvorfor er der så mange, der kigger med? Efter pausen fortæller

Jørgen om jagten på Nordens vildt og om mødet med vores nordiske brødres

jagtkultur. Jagten på White Tail i Finland var en jagtform, Jørgen aldrig havde

drømt om. På Svalbard skød han en remmesæl midt i isbjørnens spisekammer

og i Grønland var det -38 grader, da han fandt moskusoksen..

 

Uge 41 – Onsdag 7/10 2020 kl. 15.00-17.00

Søren Pind: Frie ord

Dette foredrag tager udgangspunkt i Søren Pinds bog ”Frie ord” (2019).

I foredraget fortæller Søren Pind derfor om sine egne oplevelser i dansk politik

igennem 30 år. Udover de personlige fortællinger vil han også give en dybdegående

analyse af dansk politiks udvikling siden 1970’erne og hvilke begivenheder,

den har undergået. Du får et indblik i, hvordan skelsættende begivenheder

som murens fald, terrorangrebet 11. september 2001 og nutidens

migrationsproblemer har både formet og stadig former dansk politik.

 

Uge 43 – Onsdag 21/10 2020 kl. 15.00-17.00

Camilla Kornerup: Bangladesh

Bangladesh er bare tre gange større end Danmark, men har 165 millioner indbyggere.

Landet kiler sig ned som en flad grøn tragt mellem Indien og Burma

i bunden af Den Bengalske Bugt, og gennemstrømmes af fire af de største

floder i Asien og hundredvis mindre. Vi tager på en rejse gennem bangladeshernes

historie og kultur og dykker ned i deres nuværende udfordringer. Den

globale klimakrise sætter allerede sine spor og varsler en usikker fremtid for en

regnfuld nation, der ligger lavt ved havoverfladen i en verden, hvor vandstanden

stiger.

 

Uge 45 – Onsdag 4/11 2020 kl. 15.00-17.00

Niels Bjerre Poulsen: Om USA præsidentvalget 2020

Med udgangspunkt i sin nyeste bog ”USA: Kampen om magten fra

Washington til Trump” (2019), analyserer Niels den politiske situation i USA.

Donald Trumps valgsejr ved præsidentvalget i 2016 var det største chok i

USA’s politiske historie, og årene siden har været paradoksale: På den ene

side har den amerikanske økonomi fortsat blomstret, og de udenrigspolitiske

udfordringer har været relativt små.

Ikke desto mindre har millioner af amerikanere en følelse af, at nationen befinder

sig i et af sine mørkeste kapitler.

 

Uge 47 – Onsdag 18/11 2020 kl. 15.00-17.00

Morten D.D. Hansen: Jeg kigger på fugle

Hvad betyder det, når man kigger på fugle? I det store og meget populære

”Jeg Kigger på Fugle”-show tager Morten D.D. dig gennem universets udvikling,

lige fra Big Bang over livets oprindelse, masseuddøender og dinosaurer,

der blev til fugle, som vi kan kigge på, bare vi åbner øjnene. Fugle, som flyver

tusindvis af kilometer uden vådt eller tørt, og fugle, som har så avancerede

hjerner, at vi slet ikke aner, hvordan de bærer sig ad. Og fuglekiggere, som er

villige til at gå gennem ild og vand for at se endnu en hvepsevåge.

 

Uge 49 – Onsdag 2/12 2020 kl. 15.00-17.00

Naser Khader: Sådan blev vi kristne...

Siden Naser Khader i 2015 tog en masteruddannelse i Teologi, har hans interesse

for Bibelens historier vokset sig større. Da han for et par år siden stødte

på en bog om apostlen Paulus, åbnedes hans øjne for et helt nyt perspektiv

på kristendommen. I ”Sådan blev vi kristne – en rejse i Jesus’ og Paulus’ fodspor”

fortæller han historien om jøden Saulus, der i årene efter Jesus’ død

forfølger de nye kristne. Men efter at have set Jesus i et drømmesyn bliver han

omvendt, tager navnet Paulus og vier sit liv til at udbrede det kristne budskab.

 

Uge 2 – Onsdag 13/1 2021 kl. 15.00-17.00

Henrik Bjørn: Et liv med Kina

Foredraget “Et liv med Kina” vil gøre dig klogere på den store udvikling, som

Kina har gennemgået de sidste fire årtier, som jeg personligt har oplevet den

– fra de fjerneste hjørner af Kina til landets største by, Shanghai. Du vil få et

mere nuanceret og balanceret blik på Kina end den sort-hvide måde, hvorpå

Kina i dag som regel fremstilles i medierne som vestens modsætning og ofte

fjende. Typisk er fremstillingen et generaliseret “os” versus “dem”.

Mit udgangspunkt vil i stedet være i hverdagslivet og det enkelte kinesiske

menneskes livsbetingelser og vilkår.

 

Uge 4 – Onsdag 27/1 2021 kl. 15.00-17.00

Christian Friis: Californien og den amerikanske drøm

Siden guldfeberen i 1849 har Californien repræsenteret USA som mulighedernes

land. Staten forbindes med den amerikanske drøm: at alle her kan smede

sin egen lykke. Det er fortællingen om den oprindelige befolkning, de europæiske

opdagelsesrejsende, den spanske kolonitid, den mexicanske periode

og endelig stat i unionen. Om Golden Gate og Hollywood, om Silicon Valley,

førerløse biler og verdens tech-giganter. Blandt USAs 50 stater har Californien

den største befolkning, og den er en af de rigeste stater.

 

Uge 6 – Onsdag 10/2 2021 kl. 15.00-17.00

Mads Sandemann: Søn af en krigssejler

Det har været en lidt overset del af historien, at 6.000 danske sømænd under

Anden Verdenskrig sejlede i allieret tjeneste. En af dem, G. Sandemann

Rasmussen, kaldet “Ras”, smuglede flygtninge fra Marseilles til Lissabon, han

var antiluftskytte på skibe i de farefulde konvojer, og efter krigen var han med

til fire gange at sejle flere tusinde overlevende jøder fra Europa til USA. Hans

søn, Mads Sandemann, læser passager op fra faderens erindringsbog “På

Sporet”, og han reflekterer i foredraget over, hvordan det var at vokse op med

en farverig far, der på livstid var mærket af krigstraumer.

 

Uge 8 – Onsdag 24/2 2021 – OBS: kl. 14.00-16.00

Preben Kristensen og Danni Travn: Husk at være glad

Med afsæt i sin nye biografi ‘Husk at være glad’ fortæller Preben Kristensen i

selskab med sin medforfatter Danni Travn om sit livs helt forunderlige rejse.

Om det kærlige barndomshjems stærke værdier, som bar Preben frem: flid,

nysgerrighed og ikke mindst livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning,

med sværdslag i kulissen, egen kamp for anerkendelse og morsomme møder

med nogle af landets største ikoner. Et varmt foredrag fra et menneske, der

minder os om at se livet i lyse nuancer.

 

Uge 10 – Onsdag 10/3 2021 kl. 15.00-17.00

Mogens Dalsgaard: Mit liv som koncertpianist

Næppe nogen klassisk dansk pianist har haft en så lang og spændende karriere,

nationalt og internationalt, som Mogens Dalsgaard. Han er en fremragende

fortæller, som bl.a. vil give os et indblik i nogle af de mange oplevelser,

han har haft med mange af de store personligheder, han har arbejdet sammen

med, ofte skildret fra humoristiske vinkler, og fortalt med et glimt i øjet. De

mange begivenhedsrige beretninger fra hans usædvanlige karriere, bliver

krydret med musikeksempler fra hans store repertoire.

 

Nummer
202400 - OnsdagsTræf - foredragsrække
Første mødegang
onsdag den 23.09.20 kl. 15:00 - 17:00
Adresse

Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje (Gillelejehallen)

Se på kort

Mødegange
11
Pris
Almen
DKK 935,00
onsdag den 23.09.20

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 07.10.20

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 21.10.20

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 04.11.20

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 18.11.20

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 02.12.20

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 13.01.21

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 27.01.21

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 10.02.21

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 24.02.21

Kl. 14:00 - 16:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 10.03.21

Kl. 15:00 - 17:00

Med Jørgen Skouboe Møller

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

Vores tilbud

Kursus

Italiensk, Engelsk eller Fransk, se om der ikke er et sprogkursus for dig

Tilmeld dig her
Kursus

Yoga, er du øm i ryggen eller andre steder, så er Yoga måske løsningen

Skal du med til Yoga?
Foredrag

Onsdagsgæsten, læs om alle de spændende foredrag

Læs mere her
Oplevelse

Besøg og Byvandringer

Tilmeld dig her:

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom