OnsdagsGæsten - foredragsrække

 

 

 

 

Uge 38 – 16/9 – Rasmus Krath – Hawaii - et paradis?
Eventyreren Rasmus Krath er rejst til paradisøerne Hawaii i en søgen efter en vaskeægte drømmerejse. Vejen går forbi vulkaner, tropiske stande og jungleklædte bjerge.
Rasmus tager publikum med rundt på de visuelt fantastisk flotte øer, men fordyber sig også i historien, hvor Hawai´i i flere henseender har været centrum for begivenhedernes gang. Øerne ligger midt i Stillehavet imellem USA og Japan og var arnestedet for Stillehavs-slagene under Anden Verdenskrig, da Japanerne bombede den amerikanske flådebase Pearl Habour tæt på hovedstaden Honolulo. Fortællingerne ledsages af en lang række dragende fotografier, filmoptagelser og live-musik.

Uge 40 – 30/9- Jan Larsen - Det nye Kina - Kina fylder mere og mere i verdensbilledet, men er også kommet i modvind. Er Kina blevet for magtfuld med Kinas nye stærke mand Xi Kinping, i spidsen på livstid. Udviklingen går stadig hurtigt, selvom økonomien gået ned i gear. Politiske reformer, fortæller om kinesernes hverdag og politik. er ikke kommet, menneskerettighederne forværret og gældsbyrderne truende. Det kan kineserne mærke i en hår hverdag fyldt med forurening og den ekstreme overvågning. Et højaktuelt foredrag, der med personlige oplevelser og indsigt

Uge 44 – 28/10 - Frank Jensen - Min far var Spion. Frank Jensens far døde under mystiske omstændigheder. En lørdag morgen i marts 1971 fandt en lokal fisker den døde Ernst Jensen på Bisnap Strand i Nordjylland. Det er starten på et hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv, der tager afsæt i Frank Jensens bog af samme titel. Ved et tilfælde opdager han, at hans far var hemmelig agent under 2. verdenskrig og i den efterfølgende kolde krig. Frank Jensen gør opdagelsen efter sin fars mystiske død, hvor han finder et hemmeligt rum, da han rydder op i farens arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver farens liv som hemmelig agent. Farens arbejde havde været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til det. 

Uge 46 - 11/11 - Erik Peitersen – Peitersen og Nordvestpassagen. En livsbekræftende og nærværende fortælling med kunstneren, TV-værten og foredragsholderen Erik Peitersen, der tager udgangspunkt i Nordvestpassagen. Fortællingen er en beskrivelse af de bjergtagende oplevelser og intense øjeblikke, som han har været vidne til. Fra spændende møder med personligheder og lokalbefolkninger til situationer med både glæde, sorg, fare og spænding.Erik Peitersen supplerer fortællingen med sine egne betragtninger om livet på godt og ondt, der gør foredraget på sin egen forunderlige måde både dramatisk og tankevækkende.

 

Uge 48 – 25/11 - Christian Aziz - Når en flygtning krydser dit spor. Gennem fire år i Røde Kors har Christian Aziz undervist børn, unge og voksne lige fra Marokko i vest til Afghanistan i øst, når de møder det danske samfund for første gang som nytilkomne. Derudover har han været udsendt som sprogofficer i Forsvaret og civilt for Røde Kors på Afrikas Horn, i store dele af Mellemøsten og Afghanistan. Det har givet Christian Aziz en unik forståelse for, hvilke nationale, regionale og kulturelle karakteristiska, der er essentielle at kende til, for at komme til at lykkes i integrationsmødet. Upåagtet hvilken profession du har, er du godt rustet til at forstå, hvorfor mennesker fra andre dele af verden agerer som de gør, når du har overværet dette foredrag.Hvad er en dansk autoritet? Hvorfor vil iranere ikke sammenlignes med arabere? Hvad betyder somalieres klanforhold for deres forståelse af omverdenen. I hvilket land er det en yndet børneleg at ”slå æg”? Få svar på disse spørgsmål og mange flere i dette aktuelle foredrag.                                             Foredraget veksler mellem relevante historiske nedslag og morsomme og sigende episoder fra Christians eget arbejdsliv; fra Allerød til Afghanistan og fra Djursland til Djibouti. 

Uge 01 - 6/1  Michael Svendsen – Et liv fra overhalingsbanen og direkte i nødsporet. I dette morsomme foredrag fortæller Michael Svendsen igennem en hel række anekdoter om et liv, der startede med en målrettet karriere som den yngste konservatoriestuderende slagtøjsspiller i Danmark igennem et af Europas bedste symfoniorkestre og direkte videre til samlebåndet på en fabrik. Siden også som HR-konsulent og foredragsholder på de danske scener. Hør de underholdende historier om hans oplevelser med Hendes Majestæt Dronning Ingrid, om tiden hos Spies og om de erkendelser, som vi gør os igennem livet, når det ikke altid fører os derhen, hvor vi regnede med, at vi skulle. Et spændende, varmt og ikke mindst humoristisk foredrag, hvor man går lidt gladere hjem.

Uge 03 – 20/1 - Hans Truelsen fra  Viborg til Finisterre en 3500 km lang pilgrimsvandring. Hans Truelsen fik i 2017 bevilget 12 måneders orlov fra sit job som lærer og afdelingsleder i Esbjerg og Vejen kommune, hvorefter han foretog en pilgrimsvandring fra Viborg til Finisterne i Spanien i et stræk. I sit spændende foredrag kommer han bl.a. ind på den historiske baggrund for Caminoen, hvordan ideen til hans vandring opstod og hvordan han forberedte sig. Han fortæller også om sin hverdag som alenepilgrim, de tanker der opstod undervejs, de mennesker han mødte og deres historier.

Uge 05 - 3/2 - Simi Jan - På job i verdens brændpunkter. Simi Jan giver en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje – hør historierne bag om historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller hun om at rapportere fra verdens brændpunkter; Om at turde bo i et land med en konstant terror-og kidnapningstrussel; Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag, og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge; Om den grænseløse gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen.
Simi Jan har ikke kun gjort en dyd ud af at lære de lokale at kende, for at forstå samfundet indefra, men har også taget store ricisi for fx at møde taleban-krigere i et forsøg på at fortælle den anden side af historien. Men Simi Jans foredrag er også en fortælling om, at kæmpe for det man brænder for, og at tage skæbnen i egen hånd. At turde springe ud på dybt vand uden at vide, hvad der venter. For de første par år efter endt uddannelse kunne den unge journalistspire ikke få job nogen steder – ingen ville ansætte hende.
Men hun gav ikke op – og i 2006 blev hun ansat hos TV2 Nyhederne, men efter blot et år sagde hun sit faste job op, solgte sin lejlighed og rejste ud i verden for at udleve sin drøm som korrespondent. Det blev begyndelsen på en faglig og personlig dannelsesrejse i verdens brændpunkter.Der er lagt op til et spændende og indsigtsfuldt foredrag fortalt med liv og sjæl af en kvinde, der brænder for sit arbejde.

Uge 07- 17/2 -  Christian Friis -  Israel. Landområdet Israel, der tidligere hed Palæstina, er såvel en levende, moderne stat som et land, der historisk trækker tråde flere tusinde år tilbage i tiden. Fra den bibelske periode gennem talrige kulturer og rigers påvirkninger til den nyere tid, zionismens fremkomst og endelig proklamationen af staten Israel i 1948. Foredraget sætter fokus på den nyere tid og forudsætningerne for staten, der stadig udgør et kernepunkt i den mellemøstlige konflikt

Uge 09 -  3/3 - Carl Erik Lundgaard - Fra poliopatient til professiobel musiker. På trods af en lam højrearm og –skulder blev jeg professionel harmonikaspiller, lektor på Det fynske Musikkonservatorium og turnerede den halve verden rundt med mine små træ-harmonikaer. Undervejs mødte jeg en perlerække af usædvanlige, helt almindelige mennesker, gamle spillemænd og originaler. Med det positive livssyn og den vilde lyst som partnere er alt muligt.                                                                        Historiefortælling med musik og sang, humor og stærke følelser.

 

 

 

 

Velkommen i LOF

til en ny sæson OnsdagsGÆSTEN, hvor vi i godt selskab lytter til en række personer, som har noget

på hjertet. Mennesker, der har et interessant job, en historisk viden eller har været på spændende

rejser, som de gerne vil dele med os. Med hensyn til Covid-19 følger vi i LOF Gribskov

naturligvis anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og andre instanser.

 

Nummer
202403 - OnsdagsGæsten - foredragsrække
Første mødegang
onsdag den 16.09.20 kl. 14:00 - 16:00
Undervisere
Adresse

Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje (Gillelejehallen)

Se på kort

Mødegange
10
Pris
Almen
DKK 850,00
onsdag den 16.09.20
Er blevet afholdt
onsdag den 30.09.20
Er blevet afholdt
onsdag den 28.10.20
Er blevet afholdt
onsdag den 11.11.20

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 25.11.20

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 06.01.21

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 20.01.21

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 03.02.21

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 17.02.21

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

onsdag den 03.03.21

Kl. 14:00 - 16:00

Med Rasmus Krath

Bøgebakken 19, 3250 (Gillelejehallen)

Se på kort

Vores tilbud

Kursus

Italiensk, Engelsk eller Fransk, se om der ikke er et sprogkursus for dig

Tilmeld dig her
Kursus

Yoga, er du øm i ryggen eller andre steder, så er Yoga måske løsningen

Skal du med til Yoga?
Foredrag

Onsdagsgæsten, læs om alle de spændende foredrag

Læs mere her
Oplevelse

Besøg og Byvandringer

Tilmeld dig her:

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom