Lonni Birkebæk Clausen
Jeg underviser, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg elsker at møde mennesker i øjenhøjde, motivere og skubbe kærligt til menneskers udvikling og trivsel.
Jeg har fokus på at skabe trygge rammer, der inviterer til kropslig læring og indre bæredygtighed.
Jeg har mere end 20 års erfaring som fysioterapeut, underviser og vejleder, og har arbejdet med mennesker i alle livssituationer - fra genoptræning/rehabilitering til personlig udvikling.
Min baggrund er præget af en stor nysgerrighed og forståelse for, hvordan krop og psyke hænger sammen og motivationen bag vores adfærd.
Udover min undervisning i LOF-regi driver jeg min egen virksomhed, hvor jeg arbejder med forandringsprocesser, livsmestring og menneskers indre motivation, selvværd og handlekraft.
Du kan glæde dig til et trygt, anerkendende og nærværende rum, hvor der er plads til at være et helt menneske.
Der er fokus på både kroppen og det, der bevæger sig indeni.
Du bliver mødt i øjenhøjde og vil opleve stor variation – der er plads til bevægelse, leg, fællesskab, læring, sjov og eftertanke.
Min store undervisningserfaring og faglige baggrund gør desuden, at jeg er i stand til at tilpasse undervisningen til den enkelte deltagers niveau og behov.