Ivona Mitic Hansen

Undervisere Ivona Mitic Hansen
Ivona M. Hansen

Jeg underviser i yoga, fordi jeg ønsker at dele min viden og praksis om yogafilosofi, meditationer og den fysiologiske sammenhæng mellem kroppen, sindet og åndedrættet. Mit mål er, at du som kursist oplever den positive effekt, yoga kan have på din kropsholdning, stress, kroniske smerter og generelle sundhed og velvære.

Jeg er uddannet Hatha og Yin yogalærer og har siden 2021 undervist i yoga på daglig basis.

Desuden er jeg uddannet åndedrætsinstruktør. Jeg tilbyder Hatha yoga, Yin yoga og Stoleyoga.


Jeg har et særligt fokus på Stoleyoga, som jeg brænder for at udbrede på Fyn. Stoleyoga er en fantastisk måde at dyrke yoga på, især for ældre mennesker og personer med fysisk handicap, da stolen giver den nødvendige støtte og gør yogaen tilgængelig for alle – uanset mobilitet.

Åndedrættet er en integreret del af min undervisning og min hverdag. Jeg har på egen krop oplevet de positive forandringer, både i krop og sind, ved at være bevidst om min måde at trække vejret på. Denne viden og erfaring vil jeg også give videre til dig i mine klasser.

På mine hold kan du se frem til at opleve, hvordan fysisk træning, filosofi og bevidst vejrtrækning forenes for at skabe et stærkere ståsted i dit liv.


Udover min yogaundervisning passer jeg LOF-kontoret sammen med skoleleder Birgitte Rubæk.





Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email