Påske Nyhedsbrev
Glæd dig til dejlige nyheder fra Sommerhold til Seniorstærk og fra Debat til Demenskor.
Kære alle,
Foråret spirer, og hos LOF Fyn og Langeland mærker vi energien i de mange nye og spændende aktiviteter. Vi har netop afholdt årsmøde og byder velkommen til en ny bestyrelse – se mere på vores hjemmeside.
Blandt forårets nyheder er det nye træningstilbud Seniorstærk i Rudkøbing og et introduktionsarrangement til det kommende demenskor i Assens. Derudover tilbyder vi sommerhold i alle vores kommuner – de slutter inden skolernes sommerferie, så der er god tid til både læring og ferieplaner.
Vi inviterer også til debatarrangementer på både Tåsinge og Langeland – her kombinerer vi gode snakke med naturoplevelser og spændende temaer som Hildegard von Bingen.
Kontoret holder påskeferie fra den 14. april og åbner igen tirsdag den 22. april – men vores hjemmeside har altid åbent!
Rigtig god påske til jer alle 🌼
Med venlig hilsen
Birgitte Rubæk
Skoleleder, LOF Fyn og Langeland