Underviser
Lasse RaabergMedicinhaverne i Tranekær - Plantemedicin & Stress
Gratis foredragsrække: Stress
2. Foredrag af phytoterapeut Sindie Kjær Pedersen og læge Lasse Raaberg. Begge har egne klinikker og arbejder til dagligt med planter.
Stress er kroppens og hjernens reaktion på belastning eller pres – noget der i udgangspunktet er helt naturligt og hjælper os med at klare udfordringer.
Kan planter anvendes i behandling af stress?
Hvilke planter kan anvendes – hvordan og til hvad?
Når man får stress, aktiveres kroppens alarmberedskab og hjernen sender signaler til nervesystemet om at være på vagt.
Stresshormoner er f.eks. kortisol og adrenalin og i praksis får man højere puls, skærpet opmærksomhed og mere energi – på kort sigt.
Langvarig stress er imidlertid et problem og lidt af en folkesygdom. Kroppen er konstant belastet og i alarmberedskab og det kan føre til både psykiske og fysiske problemer.
Typiske symptomer på stress er hjertebanken, hovedpine, søvnproblemer, træthed og de psykiske problemer kan være tankemylder, irritabilitet, angst og uro og manglende koncentration.
Stress opstår når man mærker en ubalance mellem krav og ressourcer og er derfor individuel og derfor er behandlingen også personlig og kan indeholde mange forskellige ting.
Nogle planter som f.eks. lavendel, kamille, perikon og rosenrod kan berolige, reducere angst, forbedre søvn og anvendes på forskellige måder.
Men også bare det at opholde sig i naturen har en effekt i forhold til at mindske stress f.eks. ved at sænke puls og blodtryk, forbedre humøret og anvendes i bl.a. naturterapi og skovbadning.
Hvem er phytoterapeuterne?
Phytoterapeuter er behandlere, der arbejder med plantemedicin – altså medicinske planter og planteekstrakter – til at forebygge eller støtte behandling af sygdomme. Ordet kommer fra græsk: phyton (plante) og therapeia (behandling). Tyskland og Schweiz har en stærk tradition for videnskabelig phytoterapi, hvor læger også bruger plantepræparater. I Danmark findes det mest i naturmedicinske miljøer og hos alternative behandlere.
I moderne sammenhæng ligger phytoterapi et sted mellem traditionel urtemedicin og farmakologi, fordi mange præparater bygger på videnskabelig analyse af planters aktive stoffer
Indlæser frie pladser...
Priser
Debat
DKK 0,00
Info
Nummer
261822Mødegang
lørdag 20.06.2026, kl. 14.00 - 17.00Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2a, 5953, Tranekær (Mødelokale) Se på kort